Coronapandemien kom som en tyv om natten, og er det, vi inden for fremtidsforskningen kalder for et wildcard. En hændelse der sker uventet, pludseligt, uden mulighed for gradvis tilpasning og med store konsekvenser.

At vira fløj som blind passager på første klasse og påvirkede alle mennesker på samme tid var voldsomt og er aldrig sket tidligere i historien. Selv om vi lever i forskellige økonomiske og sociale virkeligheder, har alle fået en fælles erfaring og et tydeligt bevis på, at vi lever på samme klode. Og en erkendelse af, at mennesket trods fremskridt og videnskab ikke har kontrol over alt.

Spørgsmålet er nu, hvordan fremtiden ser ud på den anden side af coronakrisen – hvad kan man regne med som menneske og som virksomhed?

Den bulgarske politolog Ivan Krastev mener, at vi efter coronakrisen vil opleve en nostalgi-pandemi, hvor folk vil rejse, feste og gå på restaurant i et væk. Et næsten desperat ønske om at vende tilbage til alt det, der var. Den slovenske sociolog og filosof Slavoj Žižek kalder derimod coronapandemien for en kostumeprøve på klimaudfordringerne. Virusangrebet har rystet vores tilværelse i sin grundvold og kalder på radikale forandringer.

Fremtiden er sjældent enten-eller. Som fremtidsforsker arbejder man derfor altid med flere scenarier for fremtiden. Scenarier opbygges ved at kombinere stærke udviklingstendenser i samfundet – det vil sige megatrends med mulige modtendenser. Det kan være individualisering overfor fællesskab, globalisering versus glokalisering eller rationel tankegang overfor følelser. Tendensernes samspil tegner tidsånden og er med til at sætte de mentale rammer for virksomheder og organisationer i fremtiden.

Her et bud på tre vidt forskellige fremtidsscenarier for tiden efter coronakrisen:

I det første scenarie eksploderer oplevelsesøkonomien på et helt nyt niveau. Følelser, kreativitet og individualisering styrer. Det handler om MIT liv og MINE følelser. Du er kun 17, 18 eller 85 år en gang, og vi har været lukket inde på lokalcenteret eller ude fra skoler, arbejdspladser og diskoteker alt for længe. Nu skal der festes igennem. Nok er der vira og klimaudfordringer, men det er vel blot innovationsdrivere for den næste udvikling? Fremtiden er lys. Moden bliver sjov og farvestrålende, maden festlig og pyntet, influencers stimulerer vores sanser på Instagram. Vi går ‘all in’ efter corona, som det hedder på moderne dansk.
Kloden har talt, og du kan ikke vælge at gøre, hvad du vil. Det er tidsånden i det næste scenarie. Kører du dit eget ræs, kan du smitte andre og være skyld i deres død. Der er fokus på fællesskab, værdier og det lokale i det globale. Vores tidligere livsstil har haft konsekvenser i form af klimaudfordringer, pandemier og stress, og coronapandemien var en lærestreg. Fremover hedder det antivækst, genskabelse og et opgør med individualismen. Vi søger nærhed og mening med de andre. Genbrug, deleøkonomi, bæredygtig mode og udvikling af plantebasserede produkter er fremtiden. Vi er alle en del af hinanden og af kloden. Performancekulturen efter finanskrisen, hvor folk begyndte at styrte rundt på villavejene i neonfarvet lycratøj accelererer. Globalisering og digitalisering har skabt en konkurrencepræget, individualiseret verden. Nu hedder det ikke blot ironman og ironbrain – vi skal også styrke vores krop mod fremtidige vira. Videnskaben og teknologien viste vejen med udvikling af vacciner, ny medicin og smitteopsporing under coronakrisen. Derfor vælger flere biohackervejen eller kun at indtage optimeret mad i pilleform. Superfoods og optimizers er et hit. Beklædning skal udstråle power og naturligvis være virusafvisende. Vi taler empowerment og individuelt ansvar for egen krop, sjæl og succes.
Scenarier er, som det fremgår, lidt ekstreme konstruktioner for at skabe tydelighed og en dynamisk, nysgerrig og tvivlende debat. Fremtiden fås ikke som et facit med to streger under, men især under kriser kan man psykologisk have hang til at søge sikre svar. Et alternativ kan være at tage op i fremtidshelikopteren og få et overblik.

Epidemier har sat sine spor igennem historien. Karantænen blev opfundet under pesten, koleraen blev startskuddet til kloakering, med kopper begyndte udviklingen af vacciner, og kondomet fik sin renæssance efter HIV-virus. Coronapandemien har betydet fornyet fokus på håndhygiejne, udvikling af nye vacciner, virksomhederne har hurtigt omstillet deres produktion – for eksempel fra gin til håndsprit – og det digitale arbejde har fået momentum. Selv om de sidste par år har været stygge, har vi dog fået den ‘brændende platform’ for udvikling, som man tidlige har betalt dyre konsulenter for at antænde. Nu handler det om at høste de gode erfaringer og drøfte verden post-corona.

Fest, farver og nostalgipandemi? Antivækst og fælles ansvarlighed? Performancekultur på speed? Prøv at lege med tanken om, hvordan de tre scenarier vil påvirke dit liv, din arbejdsplads, din virksomhed. Hvilke muligheder og hvilke udfordringer er der? Fremtiden bliver mere håndterbar, når vi har arbejdet med den, eller som den franske biolog Louis Pasteur har sagt det så fint: “Chancen favoriserer den forberedte” – coronakrise eller ej kunne man tilføje.

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter og driver sin egen virksomhed, www.futuria.dk. Hun har i snart 20 år holdt oplæg i et utal af virksomheder og organisationer og styret og deltaget i utallige dialoger om fremtiden. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og er optaget af, hvordan samfundsudviklingen påvirker mennesker og organisationer. Hun har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, hos Niras og som rådgiver på Christiansborg.