Mads Arlien-Søborg
Mads Arlien-Søborg er en af Danmarks førende trendforskere og er kendt fra en række populære TV-programmer, hvor han deler sin ekspertise inden for design, livsstil og forbrug. Han er også ofte citeret i både danske og internationale medier og gør sig gældende på talerstole over hele Skandinavien.
Arkitektur · Design · Farver · Kommunikation · Trends ·
Om Mads
Mads Arlien-Søborg står som en af Danmarks mest anerkendte autoriteter inden for livsstil og design.
Med en alsidig baggrund, der spænder fra rollen som trendformidler hos pej gruppen til nyhedsredaktør for Bo Bedre, samt erfaring som selvstændig designkonsulent og journalist, bringer han en helhedsorienteret tilgang til sin ekspertise. Mads er nu tilbage i rollen som trendekspert hos pej gruppen, hvor han bidrager til udviklingen af pej gruppens sæsontrends og farver samt præsenterer indholdet på konferencerne.
Som selvstændig designkonsulent hjælper han Formland og andre firmaer med at navigere i det komplekse landskab af strategier og markedsdynamikker. Mads Arlien-Søborg en desuden en flittig bidragyder af citater og ekspertudtalelser til danske og internationale publikationer. Han har også markeret sig i mediebilledet som vært for DR-programmerne ‘Vilde Huse’ og ‘Vilde Hoteller’, hvor han formår at kombinere sin faglige indsigt med en medrivende formidlingsevne, der appellerer til et bredt publikum.
Emner
Design og trends
Hvad bliver de største tendenser indenfor design, mode og interiør de kommende år? Med udgangspunkt i pej gruppens trendmaterialer til livsstilsbrancherne indeholder dette foredrag sæsonbaserede trendtemaer med farver, farvekombinationer, moodboards og masser af inspiration. Alt sammen med en konkret tilgang til, hvordan trenden skal forstås og kommunikeres.
Fremtidens forbrugeradfærd
Vil du ikke være et skridt foran dine kunder eller din konkurrenter? Vil du vide hvad der sker i fremtiden? Få en fornemmelse af vores fremtidige forbrugsmønstre, vores vaner og rutiner, vores meninger og holdninger til livet, til miljøet, til samfundet? Vores forbrugsmønstre og holdningsmarkører er dynamiske og konstant i bevægelse og påvirkelige at mange eksterne impulser. I dette foredrag præsenteres forskellige scenarier på fremtidens forbrugs- og adfærdstendenser, så du er bedre klædt på til fremtiden.
Fremtidens bolig
Få overblik over tidens vigtigste indretningstrends i dette inspirerende foredrag om design og bolig. Danskere går op i boligindretning som aldrig før. Tv-programmer, magasiner, blogs - der er nok at inspiration. Faktisk så meget, at man nemt kan miste overblikket. Hvad enten du er professionel eller forbruger, så kan der være behov for at få samlet de mange indtryk på en overskuelig måde, så det giver mening for dig. I dette foredrag vil vi kigge på de vigtigste stilretninger, farver, materialer og former der definerer boligen og indretningen i de kommende sæsoner?
Fremtidens hospitality
Hvordan ser fremtidens hotel og hospitality oplevelse ud? Vores valg af hotel og restaurant handler primært om oplevelser. Vi rejser gerne langt for den unikke oplevelse. Derfor er det vigtig at skabe og formidle en klar fortælling omkring hotellet eller restauranten. Det er ikke nok bare at kalde sig et designhotel eller en gourmet restaurant. Foredraget præsenterer nye og inspirerende hotel- og restaurantkoncepter, der på forskellig vis omsætter unikke koncepter til enestående oplevelser.
Fremtidens arbejdsplads
Vores arbejdsliv er under forandring. Globale tendenser som quiet quitting, work-life-blend, en anderledes hjemmearbejdskultur samt de unge generationers store krav til arbejdslivet sætter øget fokus på, hvordan vi skaber fremtidens arbejdsplads. Dermed bliver det vigtigt hvordan vi indretter arbejdspladsen for at optimere vores konkrete arbejdssituationer og vores generelle trivsel og velvære. Virksomhederne vil gerne tiltrække de bedste medarbejdere, der stilles derfor krav til at man som virksomhed er klar til at imødekomme den enkelte medarbejders behov. I dette foredrag præsenteres både konkrete indretningstrends samt en gennemgang af de helt overordnede tendenser, der vil definere fremtidens arbejdsplads.
Emner: Trends, livsstil, design, indretning, arkitektur, forbrug, retail og hospitality.
“Vi havde hyret Mads Arlien-Søborg til et PR-event. Her skulle han bidrage med indsigter og erfaringer i forhold til bæredygtighed, indretning og tiden post-Corona. Mads var veloplagt og kom med spændende betragtninger, der var til stor glæde for os som arrangør samt de deltagende.”
— Stefanie Mather, SOFACOMPANY
“Super relevant og inspirerende foredrag, som satte rammen for et fagligt og spænende event.”
— Kathrine Nielsen, Abstracta
Book foredragsholder
Det er ikke bindende at sende en forespørgsel. Kontakt os gerne, hvis du ønsker mere info eller har spørgsmål på 9711 8900 eller foredrag@pejgruppen.dk.