En nytænkning af strategitænkningen bør tage udgangspunkt i, at man ikke skal være bange for forandringer. Man burde faktisk lære at elske dem – og møde dem med en konstruktiv attitude. Historisk er langt de fleste samfund, og virksomheder, blevet bedre efter forandringsforløb. Tvunget ud af komfortzonen sker der noget nyt. Der skabes nye muligheder og testes ting af, som aldrig ville være kommet på radaren i en stille ikke-forandringsperiode.

Strategitænkningen bør i lyset af de seneste års mange udfordringer revurderes. Vi skal væk fra panik-taktisk action-tænkning som grundfortælling om dagligdagen, mens vi venter på mere rolige perioder og den næste 10-års strategiplan. Vi skal acceptere, at det er vigtigt at holde fast i fremtid, værdier, mål, drømme og den langsigtede tænkning. 10-års planer findes ikke mere, men så længe retningen er klar, er det muligt at handle i hverdagen – et skridt ad gangen. Man må dog heller ikke forkaste det langsigtede i panik over, at man er tvunget til taktisk ledelse hver dag under kriser, eller når forandringens vinde blæser. Den magiske balance findes i matchet mellem visionen og hverdagen.

Kan man ikke klare mosten, så er man allerede på vej op ad konkurstrappen. Det hjælper heller ikke at pege fingre ad alle mulige andre. Der er kun en til at løse det, og det er dig! Så tving dig selv til at elske forandringerne. Der kommer med sikkerhed flere af dem i fremtiden. Historien er en lang fortælling om forandringer og fyldt med kriser. Men hver gang er de dygtigste altid kommet ud på den anden side som bedre udgaver af sig selv.