Dansk økonomi befinder sig i en interessant fase, hvor privatforbruget falder, selvom økonomiske nøgletal viser en generel forbedring af danskernes privatøkonomi. Dette paradoks skaber forundring blandt økonomer, politikere og virksomhedsejere. Forklaringerne skal findes både i de private husholdningers adfærd og i de bredere økonomiske tendenser.

Danmark har de seneste år oplevet vækst trods recession i nabolandene. Denne vækst er dog ujævnt fordelt. Medicinalindustrien, med Novo Nordisk i spidsen, har haft en betydelig indflydelse på den danske økonomi, ligesom teknologisektoren og oplevelsesindustrien har vist flotte vækstrater. Samtidig har andre sektorer, især dem der nød godt af pandemiens nedlukninger, oplevet en nedgang. Mange danskere føler ikke længere behov for flere materielle goder – de lider af en form for “tingsforstoppelse” og søger i stedet efter oplevelser og en personlig opfattelse af det gode liv.

Selvom inflationen er faldet markant fra tidligere højder, og reallønnen er begyndt at stige igen, ser mange danskere ud til at være forsigtige med at øge deres forbrug. De er stadig påvirkede af tidligere økonomiske chok, såsom høje energipriser, rentestigninger og bekymringer om stigende leveomkostninger. Dette har fået mange til at prioritere opsparing og gældsafvikling frem for øget forbrug.

Den økonomiske forsigtighed ses blandt andet i den såkaldte forbrugskvote, som viser forholdet mellem forbruget og den disponible indkomst. Selvom denne kvote er steget lidt siden begyndelsen af 2023, ligger den stadig på et lavere niveau end før pandemien. Dette indikerer en tilbageholdenhed med at bruge penge, selvom økonomien er blevet forbedret.

En anden væsentlig faktor bag det faldende forbrug er den vedvarende kerneinflation, som især rammer serviceydelser. De nødvendige lønstigninger for at opretholde reallønnen har medført, at priserne på serviceydelser er holdt på et højt niveau. Dette pres på inflationen kan dæmpe forbrugernes lyst til at øge deres forbrug, selvom deres indkomst stiger.

Derudover spiller forventningerne til fremtiden en central rolle i forbrugernes adfærd. Økonomisk usikkerhed, både på nationalt og globalt plan, får mange til at holde igen med større indkøb eller investeringer. Selv med udsigt til økonomisk opsving er væksten stadig langsom, og flere usikkerhedsfaktorer, herunder handelsforstyrrelser og udsving i energipriserne, påvirker forbrugernes tillid.

Hvis det lave forbrug fortsætter, kan det få alvorlige konsekvenser for den danske økonomi. Privatforbruget er en af de vigtigste drivkræfter for vækst, og en fortsat lav forbrugsvilje kan føre til langsommere økonomisk vækst i de kommende år. Økonomer peger på, at en fortsat afdæmpet forbrugslyst kan føre til en langsommere økonomisk vækst i de kommende år.

Der er dog også tegn på, at forbruget kan tage til igen, når forbrugerne føler sig mere sikre på deres økonomiske situation. En gradvis lempelse af kreditvilkår og stabilisering af internationale markeder kan bidrage til at øge forbrugertilliden og dermed genoplive privatforbruget. Forventningen er at dette sker i løbet af 2025 og at der igen vil komme gang i forbruget af de mere klassiske forbrugsgoder, hvilke en del aktører i de danske livsstilsbrancher er dybt afhængige af.