Intensiv trend-update

Trendseminar
AW 25/26

3. september 2024
Herning kl. 9.00 - 12.00
Online kl. 13.00 - 16.00

3 intense timers update på AW 25/26
- alt hvad du skal vide forud for sæsonen

Vil du vide, hvad der rører sig frem mod efterår/vinter 25/26? Vil du kende både retningsgivende megatrends og kommercielle mikrotrends samt design, farver og mønstre inden for mode og interiør? Intet andet sted får du så meget inspiration som på denne trend­konference. Du får perspektiv og viden fra et stærkt trendteam samt indlæg fra interessante fagfolk med noget på hjertet. Deltag i pej gruppens trendkonference, og bliv klogere på fremtidens forbruger.

pej trend-præsentationen og farvebogen pej colour,  bliver lavet af et stort team af interne og eksterne trendeksperter, og autumn/winter 25/26 er ingen undtagelse. Der bliver researchet, lavet moodboards, diskuteret og undersøgt en masse, inden det faglige indhold bliver formet, som Mette From vil præsentere på dagen. Der ligger rigtig mange timer og mange overvejelser i hver eneste oplæg, og vi glæder os hver gang til at kunne præsentere en ny sæson.

Lifestyle · Trends · Future ·

Foredragsholdere

Fremtidsforsker Louise Byg Kongsholm

Tidsånd, trends og forbrug

Et reflekterende foredrag, der vil udforske, hvordan vores verden udvikler sig, og hvordan forbrugsmønstre påvirkes. Dette foredrag giver dig mulighed for at opdatere din viden om nutidens trends, tendenser og forbrugeradfærd og giver dig redskaber til at tilpasse dig en verden, der konstant forandrer sig.

I en tid præget af usikkerhed og hastige forandringer er det vigtigt at forstå, hvordan vi kan bruge denne uforudsigelighed som en kilde til inspiration og innovation. Vi vil udforske, hvordan kaos og uforudsigelighed kan fungere som drivkraft for kreativitet og nye forretningsmuligheder.

Dette foredrag vil ikke blot udfordre din forståelse af tidsånd og forbrug, det vil også præsentere dig for konkrete strategier og værktøjer, der kan hjælpe dig med at tilpasse dig den skiftende virkelighed. Uanset om du er virksomhedsejer, leder, freelancer eller blot nysgerrig på fremtiden, vil dette foredrag give dig værdifulde indsigter og perspektiver, der vil styrke din evne til at forstå og navigere i den komplekse og fascinerende verden, vi lever i.

AW 25/26 - farver, stil og trendtemaer til sæsonen

Mette From vil præsentere de grundlæggende fortællinger, megatrends og de mest fremtrædende farver for efterår/vinter 25/26.

Foredraget vil ikke blot præsentere de vigtigste trends, men også dykke ned i de underliggende fortællinger, der driver disse trends.

Mette vil også give praktiske råd og vejledning om, hvordan du kan anvende disse trends og farver – uanset om du er designer, stylist, indretningsarkitekt, eller bare interesseret i trends og farver, vil du finde dette indlæg både informativt og inspirerende.

Det får du på seminaret / webinaret

  • Den vigtigste viden om sæson AW 25/26 på kun 3 timer
  • Gennemgang af grundfortælling og trends til produktudvikling
  • Perspektiv på udviklingen af tidsånd, samfund og økonomi
  • Mulighed for at tilkøbe dit eget farvekort – pej colour AW 25/26 til en værdi af DKK 2.700,-
  • Oversigt over konkrete og kommercielle farver og farvekombinationer til mode, interiør og andre kreative brancher

Tag de nyeste farveinspirationer med hjem

Med pej colour AW 25/26 får du mulighed for at arbejde videre med den farveinspiration du får til seminaret derhjemme. Du har mulighed for at tilkøbe pej colour sammen med din billet til trendseminaret eller -webinaret og spare DKK 1.700,- på den.

Læs mere pej colour AW 25/26

Dato: 3. september

Herning

pej gruppen, Bitsovvej 2. 7400 Herning

Kl. 9.00 – 12.00

Sandwich fra kl. 12.00 – 12.30

 

Online (via Zoom)

Via Zoom

Kl. 13.00 – 16.00

pej colour + Link til Zoom tilsendes

Pris pr. person

  • Billet inkl. pej colour: DKK 3.200,-
  • Billet ekskl. pej colour: DKK 2.200,-
Medlemsrabat -50%
  • pej trend medlem*: kr. 1.600,-

*pej trend medlemmer får ikke udleveret pej colour, da  den nyeste udgivelse er sendt til firmaet inden.

Priser vist i danske kroner er ekskl. moms.

FAQ

Med i billetprisen kan du få farvebogen pej colour AW 25/26 (værdi: kr. 2.700,-), sandwich efter konferencen (dog ikke onlinedeltagere) samt udvalgte slides tilsendt som pdf efter konferencen.

På denne konference kan du også deltage online via Zoom.

Tilmeldte deltagere flyttes automatisk med til ny dato, men får besked om dette i forvejen. Måtte vi være tvunget til at aflyse en konference, krediterer vi naturligvis det fulde beløb.

Tilmeldinger er som udgangspunkt bindende. Hvis du  afmelder dig senere end 30 dage før konferencen, kan beløbet ikke krediteres. Det er dog altid muligt at sende en anden person fra samme virksomhed i stedet, hvis dette oplyses i forvejen. Ring på 9711 8900 eller skriv til [email protected].

Rabat på -50% gives til dig, der har medlemskab af pej colour, pej toolbox, og pej first colour – alle med to årlige udgivelser AW + SS
Medlemskab giver en masse ekstra fordele, blandt andet fuld adgang til pej gruppens trendportal www.pejtrend.com