Trends sælger, engagerer, mobiliserer, skaber, udfordrer og forandrer. Trends påvirker alt omkring os. Det vi køber, bruger og anbefaler. De jobs vi vælger. Måden vi bor på. Der hvor vi rejser hen, og de valg vi træffer hver dag.

”Hvor kom det lige fra?”. Sådan oplever vi ofte, at en trend har overhalet os, og forbrugerne pludselig løber i samme retning efter noget nyt og spændende. Trends er hovedingrediensen i succes, og der er meget at vinde ved at lære at se trends før alle andre og vide, hvor forbrugerne vil løbe hen i morgen.

Netop dét, bliver du trænet i på diplomforløbet ’Trends i praksis’ ved pej gruppen og Erhvervsakademi Aarhus. Her uddannes du i at arbejde med trends i praksis. Du trænes i at bruge de rigtige metoder og se trends før alle andre. Du får effektive værktøjer til at indsamle og prioritere den nye viden og omsætte til handling. Du får et sprog til at kunne formidle og kommunikere trends. Og vigtigst af alt, så får du de afgørende kompetencer til at formulere og igangsætte værdifulde indsatser med afsæt i de spottede trends.

Vi har talt med én af de tidligere deltagere for at få indsigt i hans oplevelser, så du kan blive klogere på udbyttet af forløbet.

Q&A med Julian Schierbeck, Strategy Manager hos Egmont

Hvorfor tilmeldte du dig forløbet 'Trends i praksis’, og hvad var formålet med tilmeldingen?

Min kollega og jeg tilmeldte os forløbet med baggrund i et ønske om at efteruddanne os til bedre at kunne forstå og integrere trends i vores strategiske beslutningsprocesser. Vi ønskede at sikre et mere langsigtet fokus på forbrugertrends i vores corporate strategi team.

Hvad fik du ud af forløbet – konkrete eksempler gerne?

Det mest værdifulde, jeg fik ud af forløbet, var en forståelse for kortsigtede vs. langsigtede trends (mega, mikro osv.), og hvordan man spotter dem. Helt konkret har jeg kunnet anvende denne viden i udarbejdelsen af markedsanalyser i Egmonts forretninger – f. eks i vores biografdivision.

At kunne skelne mellem de forskellige trends – og i det hele taget at kunne spotte dem – har hjulpet os med at træffe mere informerede beslutninger.

Hvilke konkrete redskaber eller teknikker har du taget med dig fra forløbet?

Jeg har især taget teknikkerne til at identificere og klassificere trends med mig – for eksempel at skelne mellem de forskellige typer af trends – mega/mikro, døgnfluer osv.

Vil du anbefale dette forløb til andre? Hvis ja, hvorfor?

Ja, absolut. Forløbet er særligt relevant for folk, der arbejder med forbrugeranalyser og forretningsudvikling. Det giver en dybere forståelse af, hvad der rører sig i markedet, og hvordan man kan bruge denne viden strategisk.

Julian Schierbecks erfaringer er blot én af mange, der illustrerer, hvordan forløbet kan styrke dine kompetencer og dermed bidrage til din virksomheds succes. Hans erfaringer viser, hvordan forløbets læring kan omsættes til praksis og således bidrage til konkrete resultater.

Diplomforløb: Trends i praksis

Styrk dine kompetencer ligesom Julian

Ønsker du også at udvikle dine evner til at identificere og analysere trends samt at implementere tiltag på baggrund heraf? Forløbet giver dig et solidt grundlag for at navigere i fremtidige trends og omsætte dem til værdifulde initiativer i din virksomhed.

Læs mere om forløbets indhold, opstartsdatoer og meget mere