Efteråret 2024 har ikke givet det ventede løft til økonomien, trods flere rentenedsættelser. Forbrugertilliden er stadig lav, forbrugskvoten er fortsat på et meget lavt niveau, og mange forbrugere holder på pengene, hvilket skaber hårde tider for handlen – både online og offline. Hvor opbremsningen hidtil primært har ramt fysisk detailhandel, oplever nethandlen i år også udfordringer – både på grund af generel tilbageholdenhed og øget konkurrence, prispres og uregulerede kinesiske platforme.

Begrebet ‘tingsforstoppelse’ er fortsat aktuelt: Forbrugerne vælger oftere oplevelser frem for nye møbler, elektronik og tøj, som nu står usolgt på hylderne. Under coronakrisen opstod en ny opmærksomhed på det nære. Det blev tydeligt, at samvær med venner og familie er langt vigtigere end køb af forbrugsgoder, og at besøg på spændende restaurantkoncepter eller et spaophold rummer en anden form for livskvalitet end en ny ting.

Udviklingen mod flere oplevelser tog faktisk sin begyndelse for årtier siden. Vi går simpelthen mere ud end de tidligere generationer, og det øgede forbrug har medført et større udbud, som igen har øget interessen for at nyde livets goder sammen med sine nærmeste. Denne udvikling kan forklares med Pine og Gilmore’s teori om oplevelsesøkonomien. Ifølge teorien er forbrugerne i stigende grad villige til at bruge penge på oplevelser, som giver dem varige minder og personlig berigelse, frem for at anskaffe sig flere ting.

Det tilbageholdende forbrug (og ‘tingsforstoppelsen’) sætter især små og mellemstore virksomheder (SMV’er) under pres. Mange vil stå over for en kold vinter, hvor de risikerer at levere svage årsresultater, og nogle måske endda tænker på drastiske beslutninger om at nedskrive hele lageret eller endda overveje virksomhedens fremtid. Omvendt står store virksomheder (endnu en gang) i en gunstig position og kan muligvis opkøbe mindre spillere, der kæmper, og dermed stå endnu stærkere, når økonomien igen vender.

Hvordan bruger man tiden, mens man venter på bedring?

Selvom situationen er vanskelig, kan virksomheder udnytte tiden ved at investere i viden og forberedelse til fremtiden.

pej gruppen tilbyder en markedsanalyseservice, som hjælper virksomheder med at få et dybt indblik i markedet, konkurrenterne og kundernes behov. Dette er en god måde at sikre, at man står stærkere, når forbruget igen stiger. Derudover kan et medlemskab af Trendlab være værdifuldt. Her får virksomheder adgang til unikke indsigter i tidsånd, trends og forbrugeradfærd, som kan understøtte strategiske beslutninger og hjælpe med at identificere fremtidige muligheder – selv i en udfordrende tid.

Få hjælp til markedsanalyser mens du venter
Trendlab-medlemsskab

Mangler du en sparringspartner i 2025?

Spar penge og få adgang til præcis de ydelser og events, der passer til dig

Bliv klogere på et TrendLab-medlemsskab