Kreativitet som fælles sprog
Kan forudbestilles fra den 1. december 2025
Glæd dig til januar 2026, hvor en spritny bog om kreativitet og design udkommer.
Bogen åbner døren til de processer, hvor idéer bliver til konkrete løsninger. Den viser, hvordan design kan bruges som metode og tankesæt på tværs af brancher – fra couture og kongelige projekter til produkter og koncepter, der bliver en del af vores fælles formgivningskultur.
David Andersen deler erfaringer fra sin praksis og viser, hvordan æstetik, strategi, materialer og identitet væves sammen, når man skaber noget nyt. Bogen giver indblik i samarbejder, hvor forskellige fagligheder mødes og løfter hinanden, og den viser, hvordan designmetoder kan skabe klar retning i både udvikling, innovation og ledelse.
Redaktør Louise Byg Kongsholm har samlet interviews, cases og refleksioner i en udgivelse, der gør kreativitet håndgribelig og brugbar for designere, ledere, konceptudviklere, undervisere og andre, der arbejder med udvikling. Bogen inviterer læseren ind i en verden, hvor mod, nysgerrighed og bevidste valg skaber løsninger med mening – og hvor design fungerer som et sprog, der binder mennesker og idéer sammen.

Kreativitet som fælles sprog
Kan forudbestilles fra den 1. december 2025
Glæd dig til januar 2026, hvor en spritny bog om kreativitet og design udkommer.
Glæd dig til en bog, der åbner døren til de processer, hvor idéer bliver til konkrete løsninger. Den viser, hvordan design kan bruges som metode og tankesæt på tværs af brancher – fra couture og kongelige projekter til produkter og koncepter, der bliver en del af vores fælles formgivningskultur.
David Andersen deler erfaringer fra sin praksis og viser, hvordan æstetik, strategi, materialer og identitet væves sammen, når man skaber noget nyt. Bogen giver indblik i samarbejder, hvor forskellige fagligheder mødes og løfter hinanden, og den viser, hvordan designmetoder kan skabe klar retning i både udvikling, innovation og ledelse.
Redaktør Louise Byg Kongsholm har samlet interviews, cases og refleksioner i en udgivelse, der gør kreativitet håndgribelig og brugbar for designere, ledere, konceptudviklere, undervisere og andre, der arbejder med udvikling. Bogen inviterer læseren ind i en verden, hvor mod, nysgerrighed og bevidste valg skaber løsninger med mening – og hvor design fungerer som et sprog, der binder mennesker og ideer sammen.

Kreativitet som fælles sprog
Et lille udsnit af udgivelsens mange inspirerende interviews

Hvordan ser du balancen mellem kreativitet og forretning i designarbejdet?
“Jeg har lært gennem årene, at design og forretning er to sider af samme sag. Som ung var jeg mere naiv, men erfaringen har vist mig, at design ikke er verdens centrum, men en afgørende del af forretningen. Design tænker nyt og langsigtet, mens forretningen ofte tænker kortsigtet, f.eks. hvordan man betaler løn næste kvartal. Spændingen mellem de to poler giver kreativ energi, og udfordringen er at drive langsigtet forandring, mens man holder driften kørende.
Tal, analyser og indsigter er vigtige, men de er historiske. De viser, hvad der har virket, ikke hvad der skal til fremadrettet. Forandring kræver nogen, der kommunikerer, sætter retning og tager ansvar. Det er hårdt arbejde at drive processer, og det kan virke mere attraktivt bare at designe. Men i længden holder det ikke. Man skal tænke både kort og langt: Hvad sælger nu, og hvad skaber fremtidens vækst? Det samme gælder bæredygtighed.
Et produkt kan være nok så bæredygtigt, men hvis det er for dyrt eller ubrugeligt, skaber det ikke den ønskede forandring. Jeg holder af at arbejde i spændingsfeltet mellem kreativitet og forretning.”
– Michael König, designleder og selvstændig rådgiver

Hvad er din unikke tilgang til kreativitet og innovation?
“En begejstring for og fascination af det overdådige og eksklusive, kombineret med det legende, humørfyldte og fandenivoldske. Det storslåede, det skønne, det smukke og det pragtfulde – men også det farlige, hemmelige, vovede og forbudte. Det at skabe noget, der kan henføre os til det mere ophøjede, eventyrlige, vilde og abstrakte. Naturens ynde og rige mangfoldighed med organiske former og insekter har påvirket mig, sammen med teatrets ekspressive og dramatiske univers. Som en magisk blanding af fantasi og drømme. Et æstetisk sprog med stor kærlighed til materialer, håndværket og skønhed. At ville skabe noget, man synes mangler. Et begær og en ild: En inspiration, der brænder, og som skal forløses og tæmmes af intuitionen.”
– Zarah Voigt, smykkekunstner

Hvordan opstår dine idéer – og hvad antænder dem?
“Hvordan kreative idéer opstår, er heldigvis stadig et af livets mysterier, og jeg tror, vi har det bedst med, at det forbliver sådan. En idé er en bevidst tanke om noget, og for at den tanke kan blive til en god idé, er det for mig en erkendelse af et behov. Det behov begynder så at søge i mit kendskabsrum eller erfaringslager efter mulige løsninger. Den bevidste tanke leder altså efter veje eller metoder til at materialisere idéen.
Jeg oplever tydeligt, at idéer opstår, når der er plads til dem. Det sker, når jeg bevidst holder pauser fra indtryk udefra. I de pauser, hvor tankerne bare lytter, bliver idéerne hørt. En pause behøver ikke være lang eller foregå langt fra civilisationen, men er mere en tilstand, hvor jeg er uforpligtende til stede. Det kan være den halve time, fra jeg vågner, til jeg begynder at interagere med verden, en tur i skoven eller tid uden radio, telefon og aftaler. Jeg bor på landet og havner indimellem i bilkøer eller på en lille togstation, og den ventetid har jeg lært at se som små gratis pauser, hvor jeg bare er til stede og lader tankerne drive, i stedet for at nå et opkald eller få ordnet en aftale.”
– Pil Bredahl, designer, kurator og designformidler

Hvilken rolle spiller samarbejde og tværfaglighed i dit arbejde?
“Noget af det fantastiske ved film er, at det altid er et holdarbejde. Man kan ikke skabe en film alene. Uanset hvor stærke idéer jeg selv har, bliver resultatet først interessant, når det mødes af andre menneskers tanker, kompetencer og kreative blik. Derfor er samarbejdet med instruktør, klipper, komponist og mit eget lydhold helt afgørende. Bare på lydsiden kan der være alt fra fem til femten, nogle gange tyve personer involveret. Det betyder, at vi er mange om at udvikle og forme lyduniverset, og jeg elsker det. Jeg får input, jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om. De andre åbner nye veje, jeg ikke kunne have fundet alene. Det er også dét, der gør arbejdet så inspirerende: At man hele tiden bliver udfordret og rykket af andres idéer. Når det er sagt, er der også dele af processen, hvor jeg arbejder helt alene. Små og lukkede opgaver kræver ro og fuldt fokus – en koncentration, hvor jeg kan dykke ned i detaljer og eksperimentere. Den fase er vigtig for mig, men jeg oplever samtidig, at de kreative kræfter for alvor kommer i spil, når vi er flere om opgaven. Det er balancen mellem de to tilstande, der skaber helheden: fordybelse alene og energi i fællesskabet.”
– Peter Albrechtsen, lyddesigner
Hvem står bag udgivelsen?
David Andersen
David Andersen er dansk designer og kreativ leder med over 15 års international erfaring i feltet mellem æstetik og strategi. Med uddannelse fra The Glasgow School of Art og Fashion Design Akademiet i København arbejder han på tværs af couture, produktdesign, brandfortælling og kommunikation.
Han har haft ledende roller hos Rosendahl Design Group, KC Fur, Outfit International og Global Equestrian Group, hvor han har brugt design til at udvikle identitet, kultur og kommerciel værdi. Han har samarbejdet med brands som Ecco, Batavus, Bianco og Ege Tæpper og lavet materiale til Science Museum London.
David har modtaget flere priser og har i over 12 år været medlem af både Red Dot Award-komitéen og Formland Designprisens jury. Han er desuden censor under Dansk Censorkorps. Hans arbejde er kendetegnet ved ønsket om at forene form, fortælling og bæredygtig udvikling.
Louise Byg Kongsholm
Louise Byg Kongsholm er trendforsker, forfatter og foredragsholder med mere end 20 års erfaring i at omsætte forbrugeradfærd og samfundstendenser til strategiske værktøjer. Som CEO og ejer af pej gruppen leder hun en af Nordens stærkeste virksomheder inden for trendforskning og kommerciel indsigt og sidder i flere danske bestyrelser.
Hun arbejder i krydsfeltet mellem data, kultur og marked og rådgiver virksomheder, der søger retning i en kompleks virkelighed. Louise er forfatter til en lang række publikationer om trends, forbrug og detailhandel og citeres ofte i danske og internationale medier.
Som chefredaktør på flere af pej gruppens udgivelser formidler hun viden til professionelle i design-, livsstils-, fødevare- og retailbranchen. Hun er en efterspurgt foredragsholder og kendt for sit klare analytiske blik og en formidling, der gør trends konkrete og brugbare for beslutningstagere.
Hvem er interviewet i bogen?
Kreativitet er mere end idéer. Det er et valg. Et sted mellem mod og nysgerrighed, hvor vi tør forme noget, der ikke fandtes før. Denne bog viser, hvordan designprocesser kan bruges til at skabe fornyelse på tværs af brancher – fra couture til kongelige og andre ikoniske projekter til produkter, der er blevet en del af vores fælles designarv.
En bog om at turde tænke længere frem end i morgen. Om at forme løsninger med mening. Og om at se kreativitet som en livsform, der kan skabe værdi på tværs af verdener. Med et stærkt anker i David Andersens faglige virke gennem to årtier, stærke fortællinger og cases – samt en række inspirerende og ærlige interviews med kreative på tværs af brancher.
- Anna Balslev, teaterinstruktør på Det Kongelige Teater
- Else Skjold, lektor, ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi
- Eva Harlou, arkitekt MAA, tegnestueejer og designer
- Holly Dorger, soloballetdanser hos Den Kongelige Ballet
- Lene Tanggaard, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
- Michael König, designleder og selvstændig rådgiver
- Peter Albrechtsen, tonemester fra Den Danske Filmskole, lyddesigner, musiksupervisor og skribent
- Pil Bredahl, designer, kurator og designformidler
- Uffe Frank, modedesigner
- Zarah Voigt, smykkekunstner
Hvem har skrevet artiklerne?
Der er så mange stærke personligheder med dyrebare erfaringer, at det vil være synd ikke at samle det ind. Derfor har vi inviteret en række eksterne skribenter til at bidrage med artikler om alt – lige fra hvordan man skaber god kundeservice, over hvordan verdens bedste fysiske butikker ser ud, til hvordan man skaber gnidningsfri integration mellem online og offline.
Blandt de mange skribenter er:
- Andreas Dirksen & Mette Fruensgaard
- Anna Katrine Matthiesen
- Bugge Holm Hansen & Sofie Hvitved
- Carsten K. Schou Hjæresen
- Christian Vester
- Christie Nielsen
- Dion Guldbjerg
- Helene Mathiasen
- Linda Østergaard
- Martin Jagd Graeser
- Martin Michael Frederiksen
- Martin Sandvad
- Matthew Brown
- Mia Borch Münster
- Morten Suhr Hansen & Niels Vestergaard
- Per Østergaard Jacobsen
- Tim Frank Andersen

Det får du
- Indblik i design som metode – hvordan design kan bruges til at skabe fornyelse på tværs af brancher og fagligheder.
- Konkrete eksempler fra praksis – erfaringer fra David Andersens arbejde med couture, ikoniske projekter og produkter med lang kulturel levetid.
- Forståelse af kreative beslutningsprocesser – hvordan æstetik, strategi, materialer og identitet spiller sammen, når noget nyt skal formes.
- Viden om tværfagligt samarbejde – hvordan forskellige ekspertiser løfter hinanden og skaber stærkere løsninger.
- Designmetoder til udvikling og ledelse – værktøjer, der kan bruges i innovation, strategi, kommunikation og undervisning.
- Refleksioner og interviews – perspektiver fra anerkendte og inspirerende designere og kreative personligheder.
- Et nyt syn på kreativitet – forståelse af kreativitet som et valg og en livsform, ikke kun som idéudvikling.
- Et fælles sprog for fremtiden – inspiration til at arbejde mere bevidst med forestillingsevne, ansvar, materialitet og retning i en kompleks verden.
DKK 320,-
Priser er vist i danske kroner og ekskl. moms og gebyr
Pris inkl. moms er DKK 400,- plus gebyr.

Look!Up in the sky!It's a bird!It's a plane!No, it's Superman!
Med reference til den flyvende helt kan man stille spørgsmålet:
Er det en bog?
Er det et magasin?
Nej, det er begge dele.
I Retail Mega Mag 2 kombinerer vi det bedste fra en bog og det bedste fra et magasin i et nyt format. Der er viden og indsigter om forbrugeradfærd, detailhandel, nethandel og omnichannel i den første del, der minder om en bog. Der er inspiration i artiklerne med hver deres fokusområde i den anden del, der minder om et magasin. Og så har vi endda trukket et tredje element ind i form af interviews med relevante cases, der kæmper for at omstille sig til den nye virkelighed.
Det samlede indhold af Retail Mega Mag 2 er den ultimative kombination, og det er dermed et format, som tiltaler mange forskellige læsere – eksperter, fagfolk, praktikere, små og store aktører, lærere og studerende.























