Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og kravene til vores kompetencer følger med.

Ifølge World Economic Forum bliver kreativitet en af de mest efterspurgte evner frem mod 2030.
Den placerer sig helt i toppen sammen med analytisk tænkning, teknologisk forståelse, sociale færdigheder og evnen til løbende at lære nyt.

Kreativitet bliver dermed ikke kun noget, der hører til i designstudier og innovationsafdelinger. Det bliver en grundkompetence, som medarbejdere i alle brancher får brug for. Udviklingen er drevet af hurtigere teknologi og et stigende behov for at kunne løse komplekse problemer på nye måder. Når gamle løsninger ikke længere er nok, får kreativ tænkning direkte betydning for både kvalitet og konkurrencekraft.

Mange virksomheder efterlyser derfor medarbejdere, der kan kombinere data, teknologi og kreativ metode. Det giver bedre beslutninger og mere robuste løsninger. For ledere bliver kreativitet også et centralt værktøj, når der skal skabes retning og overskud i perioder med forandringer.

HARIBO fashion by David Andersen

Denne bevægelse danner baggrund for den kommende bog ’Kreativitet som fælles sprog’ af David Andersen, som udkommer i januar 2026. Bogen viser, hvordan kreativitet kan udvikles, trænes og bruges som et praktisk redskab i hverdagen – både individuelt og organisatorisk. Den præsenterer metoder, øvelser og indsigter, som gør kreativitet mere håndgribelig og aktiv i arbejdet med udvikling.

Bogen giver et kig ind i de processer, hvor idéer tager form, og hvor æstetik, strategi og materialer kobles sammen for at skabe nye løsninger. David Andersen deler erfaringer fra couture, produktdesign og større kreative projekter, mens redaktør Louise Byg Kongsholm binder fortællingerne sammen med interviews og cases fra erfarne fagfolk.

Læseren møder både designere, forskere og kreative ledere, som fortæller om betydningen af pauser, tværfaglige samarbejder og den energi, der opstår, når man tør arbejde åbent og undersøgende. Bogen giver konkrete designmetoder, der kan bruges i innovation, udvikling, strategi, kommunikation og undervisning – og den viser, hvorfor kreativitet bliver en central kompetence for alle, der arbejder med forandring.

’Kreativitet som fælles sprog’ henvender sig til ledere, designere, konceptudviklere, undervisere og alle, der ønsker at styrke deres kreative praksis og forstå, hvordan kreativ tænkning kan skabe værdi i en kompleks verden.

Bogen kan forudbestilles allerede nu og sendes efter udgivelse den 22. januar 2026.

Kreativitet som fælles sprog

Indblik i design som metode – fra idéudvikling til konkrete løsninger

Du kan læse mere og bestille bogen her

Bestil bogen her

Privacy Preference Center