Den danske madkultur har historisk formet sig som en spejling af samfundets udvikling. Med nye lag, der hele tiden bygger oven på de gamle. Fra kartoflens ankomst for 200 år siden. Over fremkomsten af supermarkeder i det 20. århundrede. Til ny nordisk mad og boom i takeaway de seneste årtier. For det meste sker fornyelsen langsomt. Vores madvalg er nemlig bundet op på vaner, traditioner, praktik og præferencer, der ofte får os til at vælge de samme råvarer og retter uge efter uge og år efter år. Derfor kan vores madkultur som en supertanker, der er svær at vende.

Madkulturens lange venderadius ses for eksempel i forhold til omlægningen af vores madvaner i en grønnere retning med lavere klimabelastning. På trods af en stor krisebevidsthed er den dagsorden endnu ikke slået igennem på tallerkenerne, hvor de gammelkendte kødretter stadig ligger lige så stabilt i madplanerne som i 2015. Den form for stabilitet kan virke frustrerende, når vi har brug for at skabe hurtig forandring. Og den kan virke forbløffende i en tid, hvor meget andet i vores kultur og dagligdag ændrer sig i et stadig mere hæsblæsende tempo.

Den nok mest stabile institution i vores madkultur er det fælles aftensmåltid. Praktisk talt alle spiser et stort måltid til aften, og vi sætter stor pris på at dele det med andre. Vi foretrækker at få hjemmelavet mad, og langt de fleste måltider har krævet en vis indsats hjemme i køkkenet. Aftensmåltidet er derfor også med til at strukturere dagen for den typiske dansker – med aftaler, planlægning, indkøb, madlavning og opvask.

Kulturen omkring aftensmåltidet er en god lakmusprøve på vores engagement, færdigheder og tilgang til hverdagsmaden. I Madkulturen tager vi derfor hvert år en grundig pejling af aftensmåltidet med en stor undersøgelse, der har fokus på skiftevis råvarevalg, madlavning og kulturen omkring måltidet.

Hvert år rejser spørgsmålet sig, hvor længe den stærke kultur omkring fælles aftensmåltider mon kan holde stand over for det accelererende tempo i vores samfundsliv. Og de seneste Madkultur-undersøgelser viser faktisk nogle stærke tendenser, som rykker ved aftensmåltidet som institution og kan få stor betydning for vores mad og måltider i fremtiden.

Disse forandringer er især drevet af én stærk motor. Nemlig det voksende tidspres, som vi oplever på alle områder af hverdagslivet, og som også er beskrevet grundigt i samfundsforskningen, særligt inden for de seneste år.

De fleste af os oplever det på egen krop: Nye teknologier udvider spændet af opgaver, vi hver især kan og skal løse – og mindsker den tid, vi kan tillade os at bruge på hver af dem. Samtidig øges forventningerne til, hvad vi kan nå på en dag, en uge og et liv. Både i rollen som medarbejdere, borgere, forældre, partnere og selvudviklende individer.

I kampen for at klare os i tidsræset bliver vi spændt ud mellem stadig flere forventninger fra os selv og andre. Som resultat oplever vi at mangle tid og overskud til det hele. I den situation bliver tidskrævende processer som det at lave mad og spise sammen en uoverskuelig mundfuld, vi må effektivisere og skære til i et mere mund-ret format.

De færreste familier har en hjemmegående husmor eller husfar, der kan organisere sin dag efter at have hjemmelavet mad klar til kl. 18. De fleste planlægger aftensmaden på vej hjem fra arbejde – eller lige før spisetid, når sulten allerede har meldt sig. Så er det for sent at finde nye grønne opskrifter frem, købe ind til en varieret menu eller hygge sig i køkkenet sammen med børnene.

Når tidstommelskruerne strammes, bliver vi presset til at udleve værdierne i vores madkultur gennem hurtige og skarpt prioriterede madvalg. Madkultur-undersøgelserne viser, at vi i den prioritering sætter fællesskabet omkring måltiderne meget højt som en førsteprioritet, vi meget nødig giver afkald på.

Et stort og voksende flertal af danskerne foretrækker at spise med andre, og det er stadig to tredjedele af os, som faktisk gør det på en typisk aften. På trods af det voksende tidspres bruger vi stadig lige så lang tid på at spise vores aftensmad sammen som tidligere, nemlig omkring en halv time.
I Madkultur-undersøgelserne ser vi dog begyndende tegn på, at det eskalerende livstempo trænger sig ind på de fælles måltider: Vi tolerer oftere fjernsyn og mobiltelefon ved aftensbordet, og en del aftensmåltider bliver flyttet til sofaen i selskab med en eller flere skærme.
Samtidig er der 1,2 millioner danskere, som på trods af den fremherskende værdi om fælles måltider spiser alene på en typisk aften. Med det følger mere usunde, mindre hjemmelavede og mindre tilfredsstillende

Mens den stærke kultur omkring fælles måltider i det store hele holder skansen, ser det ud til, at vores forhold til madlavning og råvarer er ved at tabe hverdagens hårde prioriteringsræs. Madlavningen går hurtigere, vi går i stigende grad på kompromis med den hjemmelavede mad, og
vores interesse for råvarer går tilbage.

Takeaway og convenience vinder frem som meget udbredte kompromiser, når enderne skal mødes i en travl hverdag. Det går ikke nødvendigvis ud over madens kvalitet. Men hvis det at købe mere eller mindre færdige måltider bliver reglen snarere end undtagelsen, vil det på sigt true vores evne til i det hele taget at stable gode måltider på benene ud fra givne råvarer, når situationen kræver det.
I den situation kan klimadagsordenen opleves som et yderligere forventningspres. At spise mere grønt kræver netop engagement, råvarekendskab og kompetencer i køkkenet. Det er der nogen, der har. Men langt fra alle. Så når vi over en bred kam holder fast i traditionelle kødtunge madvaner, skyldes det netop, at flertallet af os simpelthen ikke har overskud til at udvikle på menuen i en hverdag, hvor opgaven med at få daglige måltider på bordet i forvejen virker uoverskuelig.

Vi, der er voksne i dag, kommer formentlig ikke til at opleve hurtige omvæltninger i vores madkultur. Men for næste generation kan forholdet til råvarer, madlavning og måltider komme til at forme sig helt anderledes. Kun hver tiende børnefamilie har i dag børnene med i køkkenet på en typisk aften, hvilket er langt færre end for blot fem år siden. Samtidig går vi nu højere op i at tage hensyn til individuel smag og diæter, så hvert familiemedlem kan spise efter sine individuelle præferencer.
Madkultur er med andre ord ikke længere en fællesnævner i familien, som automatisk gives videre fra én generation til den næste. Så mens forældregenerationens madvaner fortsætter som en supertanker med lang venderadius, sætter vi nu med en ny generation andre skibe i søen med uforudsigelige destinationer.
Og madkulturen i næste generation har rigtig meget at sige for evnen til at håndtere en række vigtige samfundsudfordringer. Den grønne omstilling kræver madmæssigt overskud.

Voksende ensomhed og mistrivsel blandt unge kalder på flere inkluderende måltidsfællesskaber. Og ulighed i sundhed kalder på, at flere tager sig godt af sig selv og andre gennem maden.
Som samfund har vi derfor en vigtig opgave i at tilbyde næste generation et bedre fundament af madkompetencer, råvarekendskab og engagement i måltiderne. Det er der brug for, hvis man skal træffe stærke madvalg under et bestandigt voksende tidspres.

Fire stærke tendenser vidner om, at madkulturen i disse år reagerer ret hurtigt på det voksende tidspres, som præger alle dele af vores hverdagsliv. Samtidig er den grønne omstilling så småt ved at få fat – i hvert tilfælde hos en enkelt gruppe. Se tendenserne nedenfor

Vi lægger mindre vægt på at spise hjemmelavet mad end for bare få år siden. Det er nu en fjerdedel af vores aftensmåltider, som ikke er hjemmelavede. Og når vi selv laver maden, klarer vi det i gennemsnit på blot 27 minutter.

For at spare tid i køkkenet finder langt de fleste af os hjælp i det voksende udbud af convenience. Tre fjerdedele af vores måltider indeholder i dag convenience, enten i form af klargjorte produkter som for eksempel snittet grønt, færdiglavede varer som for eksempel panerede fiskefileter eller deciderede færdigretter, der bare skal varmes.

I dag prioriterer vi i endnu højere grad end tidligere de gode tilbud, når vi vælger råvarer fra supermarkedernes hylder. Omvendt går vi mindre op i, hvor råvarerne kommer fra, om de er i sæson, eller hvordan de er produceret. Her er de ting, vi i dag prioriterer, når vi handler ind.

På trods af nye kostråd og en udbredt bevidsthed om klimakrisen, holder vi danskere fast i at få kød til aftensmad. Kun én gruppe er for alvor begyndt at skære ned på andelen af måltider med kød, nemlig kvinderne i storbyen.