Karriere

Ansøg uopfordret

Har du interesse for trends, og brænder du for mode, interiør og design — så passer du måske ind hos pej gruppen. Vi har mange forskellige profiler ansat — fra journalister, kommunikationsfolk, projektlederes, sælgere samt grafikere og mange flere…


Send din ansøgning til CEO/direktør Louise Byg Kongsholm på job@pejgruppen.dk

Ansøg
Stine Hougaard Sørensen

”Min praktik fra august til november i 2019 gik for det første alt for stærkt. Men når det så er sagt, så vil jeg varmt anbefale pej gruppen som praktiksted.

Jeg blev i mit praktikforløb kastet ud i mange forskellige opgaver, herunder forfatning af SEO-tekster, produktoprettelser på trendstore.dk, SoMe, herunder Facebook-annoncering, nyhedsmails og meget meget andet.

Noget, jeg virkelig har nydt, har været, at jeg har arbejdet selvstændigt, og samtidig har jeg fået lov til at forme min egen profil. I marketingafdelingen er jeg blevet spurgt, om der var ting, jeg godt kunne tænke mig at sidde mere med, eller om der var noget, jeg gerne ville lære. Det, at jeg selv er blevet inddraget i valg af arbejdsopgaver, har gjort, at jeg også har taget meget mere ejerskab over de projekter, jeg har siddet med.

pej gruppen er et sted, hvor du bliver hørt, set og føler dig som en del af teamet fra day one. For mig har det været vigtigt at tage ansvar for mit arbejde og min egen læring, og jo mere du deltager aktivt, spørger ind til hvorfor og hvordan, jo mere får du ud af dit praktikophold. Der er ingen dumme spørgsmål.”

— Stine Hougaard Sørensen
Digital konceptudvikling, Erhvervsakademi MidtVest

(Praktik i marketingafdelingen)

Flere udtalelser

pej gruppen er et mindre privatejet firma, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til de professionelle aktører i livsstilsbrancherne og fungeret som aktiv sparringspartner på både strategi, innovation, produktudvikling, lancering og markedsføring.

Vi har en stor produktportefølje og en solid økonomi – og vi sætter godt købmandskab og uafhængighed højt.

Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet, en god stemning, masser af ansatte, der brænder for deres job, og vi giver mulighed for, at den enkelte kan få et stort personligt ansvar.

Vi hører til i Herning, er midtjyder med internationalt syn og har fødderne solidt plantet på jorden.

Vi har et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold inklusive flotte lokaler, god madordning og fleksibilitet. Men vi kræver også resultater, fokus og effektivitet.

Tilbage til alle jobs