Vi søger ny medarbejder
pej gruppen rådgiver virksomheder inden for mode, interiør, fødevarer og detailhandel om det, der er ved at ske – i markedet, i kulturen, i forbrugeradfærden. Fra vores kontor i Herning udgiver vi branchemedier og bøger, holder foredrag og afvikler events.
Vi leder efter en medarbejder til en nyoprettet elevstilling med et bredt spektrum af opgaver – lige fra administration, indkøb, events og PA-opgaver.
Har du lyst til at være kontor- og administrationselev hos os fra august 2026?
Om jobbet og hverdagen
Du bliver husets bindeled – du arbejder på tværs af alle afdelinger og bidrager der, hvor der er brug for dig. Du er den, der samler trådene, holder styr på detaljerne og sørger for, at tingene faktisk sker.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Kundeservice på mail og telefon
- Ordremodtagelse, ekspedition og fakturering
- Indkøb, lagerstyring og leverandørkontakt
- Kontrol og vedligeholdelse af kundedata
- Supportfunktion for medlemmer
- Praktisk afvikling af events og booking af lokaler/hotel/fly mv.
- Projektadministration og PA-opgaver for CEO/COO
Lidt om dig
- Du er struktureret, tydelig og præcis – og samtidig den type, der naturligt tager godt imod folk, hvad enten det er på mail, telefon eller i rummet.
- Du trives med mange bolde i luften og mister ikke overblikket, når tempoet stiger.
- Du taber ikke pusten over mange interne og interne spørgsmål, og er hurtig til at prioritere og svare.
- Vi leder særligt efter dig, der har erfaring fra tidligere ansættelse, dvs. en tidligere elevstilling, et andet job eller har haft et studiejob på kontor. Du ved, hvordan en arbejdsdag fungerer og hvad en deadline er. Du behøver ikke have prøvet det hele – men du skal have prøvet noget.
- Du har afsluttet STX, HHX eller EUX og skriver og taler dansk og engelsk uden besvær.
- Du er stærk på de klassiske programmer i Office-pakken, og du har erfaring med økonomisystemer (vi benytter C5)
Vi tilbyder
- Et team med to kolleger fra ledelse og administration samt to fra marketing er dine primære daglige kontakter
- Mulighed for at opleve og bidrage i alle pej gruppens afdelinger - vi er allesammen blandet ind i hinandens opgaver.
- God stemning og en velfungerende frokostordning med varm mad hver dag.
- En aktiv personaleforening med arrangementer gennem året.
Om pej gruppen
pej gruppen er et mindre privatejet firma, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til professionelle aktører i livsstilsbrancherne og fungeret som aktiv sparringspartner på både strategi, innovation, produktudvikling, lancering og markedsføring.
Vi har en stor produktportefølje og en solid økonomi – og vi sætter godt købmandskab og uafhængighed højt.
Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet, god stemning, masser af ansatte, der brænder for deres job, og vi giver mulighed for, at den enkelte kan få et stort personligt ansvar.
Vi hører til i Herning, er midtjyder med internationalt syn og har fødderne solidt plantet på jorden.
Vi har et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold inklusive flotte lokaler, god madordning og fleksibilitet. Men vi kræver også resultater, fokus og effektivitet.
Info
Uddannelsesforløbet: Elevuddannelsen varer to år og veksler mellem praktik hos os og skoleophold på Herningsholm Erhvervsskole i Herning eller anden lokal skole. Skoledelen udgør 8-10 uger fordelt over uddannelsen – heraf 5 ugers obligatorisk undervisning og op til 5 ugers valgfag. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Det præcise forløb afhænger af uddannelsesniveau samt aftale med den lokale erhvervsskole.
Arbejdssted: pej gruppen, Bitsovvej 2, 7400 Herning – ikke mulighed for fast hjemmearbejde
Arbejdstid: Mandag – torsdag 8.00–16.15, fredag 8.00–14.30 eller efter nærmere aftale. Samlet ugentlig arbejdstid er 37 timer plus frokostpause.
Der er obligatorisk frokostordning og frivillig personaleforening.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst for administrationsområdet.
Vi modtager udelukkende CV og motiverede ansøgninger pr. mail.
Ansøgninger eller spørgsmål til stillingen sendes til job@pejgruppen.dk.
Samtaler afvikles løbende, og ansættelse finder sted, når den rette person er fundet.
















