Man kan godt undre sig over, hvordan det er lykkedes at overleve to år inde i den mørke og kolde coronakummefryser, hvor alt gik i stå. Men forklaringen er måske meget simpel: Vi bevarede håbet.

I slutningen af december 2021 viste et nyt studie fra Mary Fonden, at håb er afgørende for, at vi bliver ved med at yde en indsats. At have et håb om en lysere fremtid er faktisk afgørende for, at vi kommer ud af sengen om morgenen og for, at vi kan trives. Hvis vi lever i håbløshed, får vi en lavere livskvalitet og en lavere levetid – både som mennesker og som organisationer.

”Mennesker fungerer ganske enkelt ikke uden håb, for hvis vi ikke tror på, at noget godt kan ske, bliver livet meningsløst. Vi har brug for et minimum af optimisme for at opleve, at det overhovedet er umagen værd at gøre sig umage med livet.”
— Psykolog, Hans Henrik Knoop

Læg dertil, at antropologiske undersøgelser viser, at vi grundlæggende er disponeret for optimisme. Pessimisme er simpelthen for trist og slidsomt i længden. Så hellere være lidt for optimistisk, blive skuffet, komme videre og prøve igen. Samme undersøgelser viser også, at evolutionen har prioritet dem, der tror mere på sig selv og har et lyst sind. De mennesker og organisationer, der ser lyst på fremtiden og ser løsninger i stedet for problemer, kommer bare længere. Håbet er med andre ord benzinen, der holder os kørende.

Vi har endnu en gang fået understreget, at tilpasningsdygtighed samt realistiske mål på langt og kort sigt kombineret med rationel optimisme og stærkt håb er den ultimative kombination i usikre tider. Husk det næste gang.

Sådan skriver Louise Byg Kongsholm, chefredaktør på TID & tendenser i sin leder i denne udgave.

Se indholdet i denne udgivelse her og læs artiklerne på TID & tendensers online-portal her (kræver abonnement på bladet) →

Indhold

09 — Hvordan vil samfundet udvikle sig post-corona?
Anne Sophia Hermansen, Søren Schultz Hansen og Louise Fredbo-Nielsen kommer med hvert deres bud på, hvilke samfundstendenser der vil blive fremtrædende i kølvandet på pandemien.

14— Død over dødspølseledelse og to andre skarpe trends for ledelse i 2022
Vi er på vej ind i den tydelige tid – og de ordentlige år. Anne Skare Nielsen kommer med tre letfordøjelige tendenser for vores arbejdsliv i det kommende år.

30 — Opbygning af vinderpositioner i en foranderlig verden
Ifølge Mikael Vest handler strategi om at opbygge vinderpositioner og have styr på, hvordan virksomheden fremadrettet skal navigere i en foranderlig verden.

48 — Har fremtidens forbrugere en større appetit på reklamer?
I en tid, hvor danskerne har vendt de traditionelle reklamer ryggen, stiller Simone Misser-Pedersen skarpt på tal fra Reklameanalysen 2021.

66 — Madforbrugeren anno 2022 er også en medieforbruger
Stinne Gunder Strøm Krogager og Jonatan Leer ser nærmere på det moderne menneskes forhold til mad, som former sig i samspil med og udfolder sig via medier.

20 — Sunde penge – fremtidens mantra i ledelse og virksomhedsdrift
Alexandra Krautwald argumenterer for, at vi bør finde metoder til at drive forretning på en etisk, klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig måde.

38 — Lederrollen trænes for lidt
Ulrik Lynge mener, at god ledelse kræver træning og tid til refleksion, men det er ikke alle, der træner nok i hverdagen. Mennesker kommer før forretningen – og det starter hos ledelsen.

56 — 8 forbruger- og marketingtrends for 2022
Trends er nøglen til at skabe innovation. Julie Daugaard og Paw Bæk Hansen præsenterer otte trends, som du kan brainstorme ud fra og skabe nye services, produkter og kampagner.

74 — Top 10 – New and rising trends 2022
2022/23 will be years of monumental shift in food and drink. Future trend and foresight experts thefoodpeple share the top 10 trends within food and beverage for the next couple of years.