’Execution gap’ er grunden til, at de fleste strategier fejler – men også nøglen til at skabe følgeskab og resultater.
Af Susanne Juhl
”Vi havde en strategi. Den lå i en mappe. Ingen brugte den.” – CEO, international industrivirksomhed
Strategi er et af erhvervslivets mest anvendte – men også mest komplekse – begreber. Nyere analyser peger på et markant execution gap: forskellen mellem de planer, organisationer formulerer, og den virkelighed, de formår at skabe. Ifølge AchieveIt (2025) oplever 81 procent af organisationer forsinkelser, når ansvar og ejerskab ikke er tydeligt defineret, og Deloitte (2025) peger på, at 80 procent af marginstrategier mislykkes på grund af kompleksitet.
Det er ikke flotte slides, økonomiske fremskrivninger eller komplekse beregninger, der alene skaber resultaterne – men mennesker, der forstår og kan omsætte retningen til handling. Strategiens succes afhænger derfor af evnen til at bygge bro over et execution gap gennem følgeskab, alignment og mod.
Hvad siger toplederne?
Vi har spurgt en række CEOs, CFOs og COOs: Hvad gør forskellen i praksis? Deres svar kan koges ned til fem gennemgående sandheder:
Strategier er ofte for komplekse
”Hvis du ikke kan forklare strategien til en ny medarbejder på to minutter, er den for svær.”
– CFO, produktionsvirksomhed
Eksekvering slår planlægning
”Strategi uden følgeskab er ingenting.”
– COO, servicevirksomhed
Enkelhed og prioritering er vigtigere end ambitioner
”Det, vi ikke skal gøre, er ofte det vigtigste valg.”
– CEO, industrivirksomhed
Alignment i toppen er afgørende
”Hvis vi i ledelsen ikke er 100 procent enige, så er organisationen fortabt.”
– CFO, global industrivirksomhed
Transformation kræver mod
”Det svære er ikke at tale om innovation – det er at flytte ressourcerne fra det gamle til det nye.”
– CEO, FMCG
Disse stemmer gør noget tydeligt: Afstanden mellem PowerPoints og virkeligheden er større, end vi ofte vil indrømme.
Strategi i tal
- 40 % af værdien i en strategi forsvinder ved dårlig eksekvering (Bain & Company, 2025).
- Engagement stiger markant, når medarbejdere kan se deres bidrag (Gallup 2025).
- Fremtidens strategi skal integrere teknologi, bæredygtighed og kultur (World Economic Forum, 2025).
Strategi er retning – ikke præsentationer
Alt for ofte bliver strategi reduceret til planer og PowerPoints. Men strategi er i sin kerne ikke et dokument, men en retning – en fælles forventningsafstemning, der gør det klart, hvor organisationen vil hen, hvordan den kommer derhen, og hvad det betyder for daglig praksis.
Jeg har oplevet, hvordan selv ambitiøse planer mister kraft, når medarbejderne ikke kender deres rolle – men også hvordan det modsatte sker, når strategien oversættes til konkrete handlinger. Gallup viser, at medarbejdere, der kan se deres bidrag, er mere engagerede – og engagement driver resultater.
Fremtidens strategi – enkel, agil og forankret
Strategi skal være enkel, så alle forstår den. Agil, så den kan justeres. Og forankret, så den kan leves i praksis.
World Economic Forum peger på, at de strategier, der overlever, er dem, der formår at integrere teknologi, bæredygtighed og kultur – men uden at miste fokus på kerneforretningen.
Strategi bliver først til virkelighed, når mennesker forstår deres rolle. Når ledelsen er enig, retningen er tydelig, og medarbejderne tager ejerskab, skabes både engagement og resultater. Det er her, forskellen mellem planer på papir og reel forandring opstår.
Strategikonferencen
Har du styr på din strategi?
Deltag i pej gruppens strategikonference i marts 2026, hvor ledereog eksperter deler erfaringer med at omsætte strategi til handling.
Læs mere...
20/11/2025
Hvad byder magasinet 365DESIGN nr. 4 på?
18/11/2025
Strategi i en ventetid
18/11/2025
Lyden af trends
17/11/2025
Slankemedicin ændrer forbrugeradfærd
09/10/2025
Få et stærkt afsæt til 2026
08/10/2025
Key Colours SS 27
16/09/2025











