Ledig praktikantstilling fra august 2023

Research- og projektpraktikant

04/03/2023

Er du ledig? Nyuddannet? In between jobs? Klar til at prøve noget nyt?

Så kan vi tilbyde dig en enestående praktikplads med fokus på research, skrivearbejde og projekter hos os.

Timeantal er fleksibelt, hjemmearbejde er en mulighed, men vi vil meget gerne have dig på kontoret flere dage om ugen, så du indgår i huset/teamet.

Praktikforløbet skal være på minimum 4 uger, gerne 8 uger. Opstart hurtigst muligt. Praktikken er ulønnet, men med fuld forplejning, god læring og sjove kolleger.

Praktikanten skal kunne arbejde selvstændigt med research, kunne skrive korte artikler og finde passende billeder samt publicere dem på et Wordpress-site samt assistere med udarbejdelse af præsentationer.

Kontakt mig, hvis du ønsker mere information, selv er interesseret eller kender en, der kunne være relevant.

PS: Praktikpladsen er også oprettet hos og godkendt af Jobcenter Herning.


Du vil fungere som assistent for Louise Byg Kongsholm, ejer og CEO i pej gruppen, og assistere på projekter, konferencer mv.

Opgaver vil spænde fra research til projekter og indsamling af data til skrivning af korte artikler og  udarbejdelse af opslag til Linkedin ligesom opsætning indhold i power point ud fra skabeloner kan indgå. Opdatering af sites er også en del af opgaverne ligesom almindelige praktiske PA-opgaver.

Timetallet kan være mellem 32 og 37 timer og 1-2 hjemmearbejdsdage kan indgå, idet Louise ofte er ude af huset.


  • Dit køn, din alder eller uddannelse har vi ikke specifikke krav til.
  • Du har styr på skriftlig formidling og er god til at skrive.
  • Du tager initiativ og formår at overholde deadlines.
  • Du er frisk på at arbejde med alsidigt - lige fra større projekter til små praktiske ting
  • Du kender til Outlook, Word, Power Point, Mailchimp og Wordpress.

  • Du får et sjovt, ambitiøst og professionelt arbejdsmiljø, hvor alle værdsættes.
  • Du får masser af ansvar, og for at du kan vokse i din praktikperiode.
  • Du får let morgenmad, lækker frokostordning inkl. snacks, kaffe, kolde drikke og all that jazz.
  • En arbejdsplads i de rolige omgivelser midt i den smukkeste natur
  • Vi tilbyder også lån af cykel, så du kan komme til og fra tog hvis du kommer med tog.

pej gruppen er et mindre privatejet firma, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til de professionelle aktører i livsstilsbrancherne og fungeret som aktiv sparringspartner på både strategi, innovation, produktudvikling, lancering og markedsføring.

Vi har en stor produktportefølje og en solid økonomi – og vi sætter godt købmandskab og uafhængighed højt.

Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet, en god stemning, masser af ansatte, der brænder for deres job, og vi giver mulighed for, at den enkelte kan få et stort personligt ansvar.

Vi hører til i Herning, er midtjyder med internationalt syn og har fødderne solidt plantet på jorden.

Vi har et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold inklusive flotte lokaler, god madordning og fleksibilitet. Men vi kræver også resultater, fokus og effektivitet.


Titel: Research- og projektpraktikant
Reference: CEO Louise Byg Kongsholm og COO Martin Kølkjær
Arbejdssted: pej gruppen, Bitsovvej 2, 7400 Herning
Arbejdstid: 32-37 timer
Opstart: Hurtigst muligt


Vi modtager udelukkende CV og motiverede ansøgninger pr. mail.
Ansøgninger eller spørgsmål til stillingen sendes til [email protected].
Der er ingen sidste ansøgningsfrist, men samtaler afvikles løbende, og ansættelse finder sted hurtigst muligt, når den rette person er fundet.

Søg jobbet