Årets farve for 2025 fra pej gruppen afspejler optimisme, mod og håb
For første gang præsenterer pej gruppen Årets farve 2025: PANTONE® 14-0223 TCX Nile, en lys grøn nuance, der symboliserer årets spirende optimisme og en lysere fremtid. Denne farve indfanger væsentlige tendenser inden for livsstil og design, og udstråler mod, tillid og håb med både kommerciel appel og progressiv raffinement.
Read this article in English

For første gang præsenterer pej gruppen deres bud på Årets farve for 2025. Farven indfanger årets særlige tidsånd og repræsenterer en vigtig trendretning inden for livsstil, mode og design. Farven spænder ubesværet over alle sæsoner og indkapsler den unikke stemning og essens, der definerer 2025.
Den udvalgte farve er PANTONE® 14-0223 Nile, en smukt afbalanceret lysegrøn nuance, der afspejler årets spirende optimisme og mere positive tro på fremtiden. Farven har både en stærk kommerciel appel, og kan i den rette kontekst også fremstå mere progressiv og raffineret. Generelt udstråler farven en unik styrke og emmer af mod, selvtillid og håb.

Farvedetaljer
PANTONE® TCX: 14-0223 TCX, Nile
PANTONE® Solid Coated: 7493 C
NCS: S 2020-G70Y
RGB: 180, 187, 133
CMYK: 24-12-46-3
Fashion: Farver i 2025
Brug farven til at tilføre et friskt pust til en neutral base af grå og beige nuancer. I efterårs- og vintersæsonen fungerer farven godt sammen med mørkegrå, armygrønne nuancer og pink accenter, mens forårs- og sommerkombinationer bevæger sig mod rosa, lyse beige og strejf af blå.

Farvekombinationer indenfor fashion


Interior: Farver i 2025
Kombinér den lysegrønne farve med lyst træ og metaller som stål og sølv for et minimalistisk udtryk. For mere dristige og dybe farvekombinationer kan du sammensætte farven med vinrøde nuancer og varmen fra egetræ.

Farvekombinationer indenfor interior


Få fat i farven for 2025 og meget mere
Læs mere...
05/03/2025
Er medarbejderne blevet overflødige?
05/03/2025
Generation Beta: En ny æra tager form
18/02/2025
Navigering i turbulente tider
18/02/2025