I kategoriseringen af trends med betydning for livsstilsprodukter, kommunikation og design skelnes der mellem følgende 6 typer.

De to første typene gir nødvendig overordnet kontekst og perspektiv for å jobbe med trender. De tre følgende endringstypene kan brukes som hjelpemidler til den mer praktiske tilnærmingen til produktutvikling, kommunikasjon og tidstilpasning. Det er i denne typen endringer "historiene" blir funnet og utvidet til å danne grunnlag for taktiske eller strategiske initiativ. Den siste typen endring er mindre håndterlig, en kuriositet, men ikke helt uten betydning. I tillegg er det verdt å nevne at hver trend er grunnleggende del av en større endring. For eksempel er motetrender en del av en større økonomisk, politisk, kulturell og/eller sosiologisk endring. Med andre ord kan trender på et overordnet nivå sees på som relativt homogene endringer innenfor rammen av en enda større endring.

Oppskriften på å bli trendanalytiker er relativt enkel, men likevel ganske vanskelig å anvende i praksis og omsette til noe håndfast. Å bruke de riktige arbeidsverktøyene er en tidkrevende prosess, og for å få det beste ut av forskningen bør du ideelt sett utvikle noen faste rutiner. Det finnes ingen fast «oppskrift» på hvordan du best jobber med verktøyene – bare rutine og erfaring kan bringe den slags klarhet.

Å lese

Verden er fyldt med data og information, og ved første øjekast kan det virke uoverskueligt at holde sig opdateret. Men ved at vælge kilder, der på samme tid er generalistiske og nicheorienterede, er det muligt. Arbejdet med at finde bøger, magasiner, fagblade og andet, der på samme tid skaber overblik og tilbyder tilstrækkelig professionel fordybelse i et nicheområde, er meget vigtigt. Når de vigtigste kilder er fundet, skaber det et mønster i den research, der skal gøres. Ligesom i sport er intervaltræning vigtigt. Her kunne man tale om intervallæsning. Et bestemt medie kommer med en rytme, der gør det muligt at reflektere og diskutere mellem udgivelserne.

Å lytte og se

Du kan lytte til både tale og musik. Musikken er på mange måder et spejl på samfundet. Der kan både lyttes til mainstream-musik, følges med i hitlister, og du kan studere, hvad avantgarden producerer og lytter til. Radioen er faktisk et overset medie i det moderne mediebillede. Ofte er radioen en fantastisk kanal til fordybelse. En scanning på blot skandinaviske radiostationers udbud af udsendelser giver masser af muligheder for fordybelse i samfundsrelaterede emner. Nationale og internationale tv-stationer, samt lokale tv-stationer giver et godt billede af en af de vigtigste modsætninger i det moderne liv – lokal/global.

Surfer på nettet

Internettet er fantastisk, men er en tidsluger. Nettet er fyldt med detailinformation af enhver art. Blot må du ikke tro, at al visdom ligger på nettet. Faktisk er det ofte sekterisk og/eller meget overfladisk information, du kan hente. Sjældent det perspektiverende. Det vil være en umulig opgave at henvise til specielle sites og lukkede databaser, da internettet hele tiden er i bevægelse. Men de gode søgemaskiner giver rimelig nem adgang til mange gode kilder. Desuden bør du inden anvendelsen af lukkede databaser være helt sikker på formålet med sin søgning – det er ikke alle typer af information, der kan indeholdes i en database.

At rejse

At rejse giver to muligheder. For det første selve rejsen. Her kan du studere livsstilsadfærd på tæt hold på mange planer. Fra businessmanden med sin rullekuffert, smartphone og jakkesæt, til charterturistens mere folkelige adfærd. For det andet kan du studere destinationen. De store urbane centre i verden er stadig vigtige at besøge regelmæssigt.

At bemærke forskelligheder

Når du rejser er forskellighed en af de ting, der strømmer imod dig. Forskellighed i både adfærd og holdninger er vigtige at studere, fordi forskelligheden og mangfoldigheden ofte åbner øjnene for nye ting, som har mulighed for at blive overført fra land til land, eller stamme til stamme. Faktisk er kimen til mange nye produkter, salg og markedsføring gemt her. Så sæt dig på en bænk i 15 minutter og kig på dine omgivelser, læg mærke til afvigelserne og forskellighederne og noter dig dem.

At spørge

Det er vigtigt at kunne stille de rigtige spørgsmål. Ligegyldigt om det er til søgemaskinen på internettet eller til medpasageren i flyet på vej til Tenerife. Stiller du de rigtige spørgsmål, lukker man ofte op for en flodbølge af tanker, ideer, kommentarer og holdninger. Lige noget, man kan bruge, hvis du er nysgerrig og interesseret i andre mennesker.

At diskutere og dele viden

Diskussion åbner nye veje, erkendelse og mulighed for opdagelse af skæve vinkler og detaljer. Du kan både tage den impulsive diskussion med, dem du n møder, men også iscenesætte den professionelle diskussion blandt andre trendanalytikere eller med fokusgrupper.

At systematisere

Når de mange indtryk og den store mængde viden er samlet ind, er det vigtigt at systematisere det hele. Systematisering er en proces, der foregår kontinuerligt. Det kunne være hvert kvartal, hver måned eller hver fredag. Det vigtige er stop-op-effekten, hvor det er muligt at skabe deloverblik og tage nye afsæt til den videre research. Nogle klipper artikler ud fra aviser og blade og stabler dem i emneområder. Tæller op, hvor meget og hvad der skrives om et emne. Det er den mere kvantitative måde at gøre det på. Den anden er mere kvalitativ, hvor en eller flere personer har som job at skabe et tematisk eller perspektiverende overblik – en form for landkort over emnerne.

At sortere

At smide ud eller fortsat fokusere kræver ofte mere end blot matematisk sans. Erfaring er nok den bedste kompetence i denne situation. Men du skal passe på med at smide det forkerte ud, for i det moderne samfund er du også nødt til at tænke såkaldte wild cards. Men sortering er vigtig, for alt kan ikke være lige vigtigt.

At perspektivere

Det allervigtigste er perspektiveringen. Det er perspektivering, der skaber muligheden for, at andre kan få noget ud af det, du har arbejdet med. Trendforskning handler om helikopterperspektiv og om at jagte overblikket. Perspektiveringen er redskabet. Perspektivering kræver historisk viden – eller viden om, hvor man skal hente den. Med fokusering på de andre ni arbejdsredskaber, bliver du faktisk med tiden dygtigere til at perspektivere.

Et afsluttende – og væsentligt – element i mængden af redskaber, som en trendanalytiker skal have med sig, er vidensdeling. Uden vidensdeling bliver overblikket og indsigten ikke oversat til noget som helst. Og man må endelig ikke tro, at det er nok at sende en cc mail af dine konklusioner til dine kolleger. Netop i diskussionerne kommer der ofte nye, vigtige iagttagelser op, som kan løfte den indsamlede viden op på et højere og mere anvendeligt niveau.

Vil du holde deg oppdatert på trender? Ta en nærmere titt på pej-gruppens magasin TID & tendenser , som holder deg oppdatert på trender på tvers av alle livsstilsnæringer.

Trendforskere jobber med å avkode, analysere og omsette trender til konkrete råd og veiledning.

Hva kan en trendforsker hjelpe deg med?

"Fremtiden tilhører en helt annen type person med en helt annen type sinn - skapere og empatisører, mønstergjenkjennere og meningsskapere."

— Daniel Pink, motivasjonsekspert og forfatter

Hvordan jobber en trendforsker? Og hva er egentlig en trend, hvis de selv skulle sette ord på det? Hvorfor og hvordan blir du trendforsker? Ligger det en nøye planlagt utdannings- og karriereplanlegging bak, eller er det tilfeldigheter? Noen har et mål for øyet, mens for andre skjer det helt av seg selv (eller via et stort antall omveier).

Vi har intervjuet 17 ulike trendforskere om deres forståelse av og arbeid med trender.