Af Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Mens verden omkring os forandrer sig hurtigt, forbliver nogle ting konstante. Heriblandt det forhold at vi skal have noget at spise. Og set i relation til mange andre udviklinger i disse tider er vores madkultur på flere punkter en ret stabil størrelse.
Siden 2015 har Madkulturen kortlagt råvarevalg, madlavning og vanerne omkring middagsbordet i en årlig befolkningsundersøgelse.
Den seneste undersøgelse ’Madkultur24’ satte fokus på måltidet som en institution i madkulturen. For ved måltiderne bliver det tydeligt, at mad er mere end det, vi putter i munden, når vi er sultne. Maden bindes sammen med vaner og forventninger, smag og idealer, traditioner og hverdagspraktik, og frem for alt: Med det at være sammen.
Så hvordan står det egentlig til med danskernes måltidsvaner? Holder vi fast i at spise på aftalte tidspunkter og prioritere samværet om aftensbordet? Eller er det fælles måltid ved at give efter for det stigende livstempo, som allerede har påvirket madlavningen i retning af mindre hjemmelavet mad og flere hurtige løsninger i køkkenet? Svaret peger i to retninger.

For ja, de daglige måltider er under forandring. Vi bevæger os i retning af et mere afslappet forhold til rammerne. Flere har et uformelt måltidsideal, hvor man for eksempel går mindre op i bordskikke. Og når vi har gæster, inviterer vi oftere på et måltid i sofaen eller med takeaway på menuen.
Samtidig er brugen af mobiltelefon ved aftensbordet næsten tredoblet over de seneste syv år. Det gælder især, når vi spiser sammen – også når vi har gæster. I tråd med den udvikling lægger vi nu mindre vægt end tidligere på idealet om det skærmfri måltid.
De tendenser lægger sig i forlængelse af udviklingen af madlavningen, hvor vi bruger mindre tid og stadig oftere tyer til nemme løsninger i form af takeaway, fastfood eller udespisning.
Men at rammerne for måltidet løsnes op, er kun den halve sandhed. Særligt aftensmåltidet fungerer nemlig fortsat som bærende søjle i vores madkultur. 97 procent spiser aftensmad på en gennemsnitlig aften, godt tre fjerdedele har selskab ved aftensbordet, og vi bruger lige så lang tid på måltidet som tidligere.

Flertallet af os foretrækker at spise med andre, og i vores vurdering af det fælles måltid vægter vi hyggen højt. Når vi spiser sammen, giver vi os derfor også bedre tid til at spise, og vi gør mere ud af både rammerne og selve maden. Ikke overraskende er vi derfor også mest tilfredse med måltidet, når vi spiser sammen.
I 2024 har Madkulturen for første gang spurgt til spiseselskabet ved dagens tre hovedmåltider. Og det viser sig, at mange af dem, som sidder alene ved aftensbordet, også spiser alene ved dagens øvrige hovedmåltider. Samlet set er det 585.000 voksne, der på en typisk dag spiser alene ved de hovedmåltider, de har fået i løbet af dagen. Det svarer til godt hver ottende. Blandt dem, der bor alene, eller som står uden for arbejdsmarkedet, er andelen væsentlig større.
At spise alene opleves ikke altid som et problem. Men alt andet lige viser det, at en stor befolkningsgruppe i Danmark på en typisk dag står uden for de måltidsfællesskaber, som i vores madkultur ellers tilskrives en meget stor værdi.