Vi lever i en tid, hvor forandringer sker hurtigt, og hvor det meste midt imellem nutid og fremtid er usikkert. Derfor må vi navigere på to tidshorisonter: den helt korte og den meget lange. Det, vi troede var stabile pejlemærker, forandrer sig, og det tvinger os til at arbejde på en ny måde.

Hvis vi ved, hvor vi vil hen, kan vi stadig skabe fremdrift – også selvom vejen dertil bliver snørklet og fuld af zigzag. Det kræver en anden tilgang til planlægning, hvor vi er fleksible og omstillingsparate.

Under pandemien lærte vi, at handlingsplaner har overtaget pladsen fra klassiske strategiplaner. Langsigtede visioner er stadig vigtige, men de skal suppleres af løbende justeringer og konkrete handlinger, der tager højde for en virkelighed i konstant forandring.

Det er en tilgang, der ikke bare hjalp os dengang og den vil også være afgørende for at klare sig i de kommende år.

Når ord og akronymer skaber klarhed

Når det hele er rundt på gulvet, leder vi ofte efter ord og begreber, der kan tegne et tydeligere billede af situationen og skabe en fælles forståelse. En effektiv måde at gøre det på har vist sig at være brugen af akronymer.

I 2020 blev begrebet VUCA (Volatile, Uncertain, Complex, Ambiguous) fremhævet som en beskrivelse af den usikkerhed og kompleksitet, verden stod overfor. Begrebet har rødder i militærstrategi, men blev hurtigt adopteret af erhvervslivet som en måde at forstå og agere på i en uforudsigelig verden.

Efter pandemien blev VUCA udvidet til BANI (Brittle, Anxious, Nonlinear, Incomprehensible) – en model, der bedre indkapsler de skrøbelige og angstfyldte tider, vi oplevede post-pandemisk.

Nu ser vi en endnu mere nuanceret version, CAFFEINATED, der understreger kompleksiteten yderligere:

Complex
Ambiguous
Faster
Fragmented
Erratic
Interconnected
Needs+
Anxious
Tech-enabled
Exponential
Disrupted

Disse akronymer hjælper os med at forstå de kræfter, der former vores verden, og de minder os om, at selv i en fragmenteret og uforudsigelig tid kan vi navigere fremad med de rette værktøjer.

Under pandemien lærte vi, at handlingsplaner har overtaget pladsen fra klassiske strategiplaner. Langsigtede visioner er stadig vigtige, men de skal suppleres af løbende justeringer og konkrete handlinger, der tager højde for en virkelighed i konstant forandring. Det er en tilgang, der vil være afgørende for at klare sig i de kommende år.

Præsenteret på Formland spring 2025

Hent den store 'Tidsånds- og trend-ABC'

Hent ABC'en gratis