I de seneste år har begrebet ’longevity’ – eller længere levetid med høj livskvalitet – taget et opgør med gamle forestillinger om aldring. Mens det tidligere blev set som et spørgsmål om at bremse ældningens fysiske tegn, er fokus i dag rettet mod at leve bedre i længere tid.

Longevity handler ikke bare om at leve længere, men om at skabe et liv, hvor man ikke bare overlever, men trives – både fysisk, mentalt og socialt – langt op i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Teknologi, sundhedsstrategier og videnskabelige gennembrud omformer vores syn på alderdom, og interessen for emnet vokser hastigt.

Hvad er longevity?

Longevity handler om at optimere livet, så vi lever både længere og bedre. Det går ud på at anvende den nyeste viden fra genetik, præcisionsmedicin, kost, motion og teknologi til at fremme sundhed, så vi undgår sygdomme og samtidig bevarer kroppens funktioner så længe som muligt. Det handler om at forstå aldring som en proces, vi kan påvirke, snarere end noget, vi blot skal acceptere.

I et samfund, hvor flere og flere mennesker bliver over 100 år, bliver spørgsmålet om, hvordan vi lever længere og bedre, stadig vigtigere. Det er ikke kun et sundhedsproblem, men også et samfundsøkonomisk spørgsmål, der kræver nye strategier i forhold til arbejdsliv, pensioner og socialt ansvar.

Hvordan påvirker longevity levealderen?

Forskning i longevity har forvandlet vores forståelse af, hvad det betyder at blive ældre. Vi har lært, at aldring ikke nødvendigvis er en uundgåelig nedtur, men snarere en proces, der kan påvirkes af vores livsstilsvalg. Teknologiske fremskridt gør det muligt at overvåge vores sundhed i realtid, fra wearables, der sporer vores fysiske aktivitet og søvn, til avanceret genetisk kortlægning, der giver os information om vores individuelle risiko for sygdomme.

Denne ny viden betyder, at vi kan leve et langt liv, samtidig med at vi bevarer vores fysiske og mentale evner. Det handler om at udskyde de sygdomme, der følger med aldring – som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og neurodegenerative sygdomme – og fokusere på forebyggelse frem for behandling.

Hvilke økonomiske konsekvenser har longevity?

Når vi lever længere, vil det ikke kun påvirke vores livsstil, men også økonomien. I takt med at flere og flere mennesker når 100 år, ændres de demografiske strukturer i samfundet. Fødselsraterne falder, og flere ældre skal forsørges af en mindre arbejdsstyrke.

Pensionssystemer, sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet må tilpasses, så de kan støtte en befolkning, der ønsker at forblive aktiv og økonomisk uafhængig i længere tid. For individer betyder det, at vi skal begynde at planlægge for et langt liv allerede tidligt i livet. Hvordan sikrer vi økonomisk stabilitet, når vi måske skal leve i 100 år?

På samfundsniveau betyder det, at der bliver brug for mere investering i sundhedsfremmende tiltag og forebyggelse. Vi ser allerede en stor vækst i markedet for sundheds- og wellnessprodukter, og virksomheder, der fokuserer på longevity, kan forvente at opleve økonomisk vækst. Markedet for longevity er ventet at vokse markant i de kommende år og forventes at have en global værdi på næsten 183 milliarder dollars i 2028.