Jeg har ikke præcise tal på området, men hos Bolius oplever vi en tydelig og stor interesse for køkkenet, og det samme mærker jeg klart, når jeg er rundt i landet på optagelser og holder foredrag. Køkkenet bliver fortsat prioriteret som boligens vigtigste rum, ja nærmest hjemmets hjerte. Når vi for eksempel er ude med Hammerslag og ser nye eller ombyggede huse, så er køkkenet faktisk større end nogensinde. Det virker, som om køkkenet har fået endnu flere funktioner, mens dagligstuerne er blevet meget mindre. Køkkenet suger nærmest livet ud af dagligstuen, som bliver mere huleagtig. Køkken-alrummet overtager også nye funktioner. Selvfølgelig skal der stadig laves mad, og man skal have den obligatoriske store køkkenø, hvor man kan spise. Men vi ser også flere oaser eller sofaområder flytte ud i køkkenerne, og det optager en del plads. Der skabes også sammen­hæng med udearealer, udekøkkener, terrasser, udestuer og orangerier, men med køkkenet som centrum.

Køkken-alrummet bliver større og større, og folk sparer ikke på det. Der købes stadig gadgets og køkkenmaskiner af høj kvalitet. Det er ikke prangende som i nullerne, men snarere lidt nørdet. For eksempel ser vi de her narniaskabe (på engelsk Pantry), hvor folk hænger kvægkød på kroge, fordi de går så ekstremt meget op i det. Inde i skabene findes der måske en hel række af køkkenmaskiner, som vidner om en tydelig interesse. Det er ikke alle, der gør sådan, men man ser alligevel ting, hvor man tænker ”hold da op”, der bliver nørdet i det her køkken. Så selv om vi laver mindre mad, så køber vi alt udstyret, for det ser godt ud.

Ja, køkkenet er stadig meget vigtigt. Der bruges mange timer i køkkenet modsat andre rum, hvor man nærmest lukker øjnene lidt. Så selv om det ofte er de specielle køkkener, der ses på TV og i reportager i diverse magasiner, så er køkkenet også hovedrummet, dog i lidt mindre skala – for langt de fleste. Det er hjemmets hjerte. Kan du forestille dig en fremtid, hvor køkkenet slet ikke er nødvendigt, eksempelvis på grund af One Pot Cooking, eller hvor studie- og ungdomsboliger slet ikke har køkkener?

Jeg tror ikke, det bliver en stor mainstream-trend i Danmark. Vores boliger er simpelthen for vigtig en base. Trenden slår igennem i store og unge byer, hvor kulturen er anderledes, og hvor hjemmet ikke er basen. Danskerne mødes primært hjemme og efter corona er danskerne blevet endnu mere hjemmekære. Når verden er urolig pga. virus, inflation, krig eller andet, så blive hjemmet den trygge base, hvor man kan slappe af og lade op. Hjemmearbejdet har også betydet, at flere bruger mange timer i deres køkken og alrum og at hverdagen bliver med en mere glidende overgang mellem arbejde og fritid.

Aftensmåltidet må helst ikke tage mere end 20 minutter. Vi er jo ikke som den italienske mama, hvor det helst skal tage mindst 2 timer. Men vi vil stadig gerne dyrke måltidet og spise hjemme. Hjemmet er fortsat afgørende for vores oplevede livskvalitet. Vi ser sjovt nok også, at køkkenet begynder at blive isoleret igen, blandt andet fordi roderiet i køkkenet ikke skal vises frem og/eller på grund af indeklimaet. Køkken-­alrum har ofte dårlig luftkvalitet og problemer med CO2, fordi emhætterne ikke fungerer optimalt. Men tendensen til at isolere køkkenet har endnu ikke rigtig bidt sig fast hos den brede befolkning.

Airfryeren er rykket ind i hvert andet hjem, og den har virkelig slået igennem, især hos børnefamilier og singler, fordi vi gerne vil lave hurtig mad derhjemme. Efter nullerne, hvor vi købte fri­turegryder, pastamaskiner og ismaskiner, som aldrig blev brugt, er vi måske blevet mere tilbageholdende med gadgets. Airfryeren har succes, fordi den netop gør det modsatte af tidligere køkkenmaskiner: Den sparer tid. Men den blev måske også lidt for hurtigt mainstream, og derfor tror jeg, at en del kulturra­dikale nærmest skammer sig over at bruge den. Der kunne derfor godt komme en ny smart tek­nologi, som lægger afstand til Airfryeren – eller som minimum et opbevaringsskab eller fadebur, som den kan stilles ind i, når den ikke bliver brugt.

Jeg tror, køkkenet er blevet lidt udskammet. Køkkenet er blevet den markør, hvor vi måler bæredygtighed, ligesom flyrejser eller avocadoer. Der breder sig en slags ‘køkkenskam’. Vi kunne have sat fokus på badeværelset eller bryggerset, men køkkenets korte levetid er kommet i fokus. Når det bevæger sig ud fra Valby, Frederiksberg og andre større byer, hvor det måske ikke længere anses som fedt at smide et køkken ud efter få år, kan køkkenskammen brede sig yderligere. Jeg tror, der kommer større forståelse for at bevare noget eksisterende, måske noget retro. Fremover handler det nok om mere end blot bæredygtighedssnak – nemlig om længere levetid og mindre ressourceforbrug. Mange har desuden svært ved at forstå, hvorfor mindre boligareal hænger sammen med klima. Der ligger en stor formidlings­opgave her. Strukturelt er det ofte billigere at blive boende i sit parcelhus fremfor at flytte til noget mindre. Det taler pressen ikke så meget om. De går efter de ekstreme eksempler, som tiny houses. Men de fleste bor fortsat i helt almindelige huse, og det bør vi huske at fortælle. Små, usynlige løsninger er derimod meget attraktive. Som for eksempel at emhætten nu er integreret i kogepladen, så du slipper for at den hænger over

Vi har længe været glade for 50’er-, 60’er- og 70’er-mini­ma­lismen, og vi kan stadig lide klassikerne. Men jeg tror, vi nu bevæger os mod 80’erne med mere tyngde. Vi tør for eksempel tage Teqnum-køkkener, røde teglsten og store kvadratiske klinker ind igen. Vi rækker tilbage til perioder med tungere materialer, som kan bruges i flere årtier. Men boligen betragtes fortsat også som en investering med henblik på gensalg, og mange danskere er ikke særlig modige med farver. Derfor vælger man ofte noget neutralt, som man ikke hurtigt bliver træt af, og som ikke påvirker salgsprisen i negativ retning. Køkkenfirmaerne gør meget ud af at præsentere årets trendfarve på køkkener, men jeg tror, de bør overveje en anden tilgang – ellers risikerer man at tænke, at de ikke har hørt klimaklokken ringe, eller at de kun forsøger at være trendy, uden at tænke på holdbarhed.