pej trend

Key coloursSS 2027

Privacy 

Vores krav til tilværelsen er i forandring. I en tid, hvor vi konstant er tilgængelige, og hvor grænserne mellem arbejde og fritid udviskes, vokser en længsel efter ro og nærvær.

Vi lever i en verden med en endeløs strøm af notifikationer, hvor kravene om præstation og synlighed trænger sig på fra alle sider. Midt i dette opstår en trang til at trække sig tilbage og værne om sit privatliv, sine relationer og det, der føles ægte og meningsfuldt. Det handler om at finde den stille oase, et fysisk eller mentalt rum, hvor man kan være sig selv uden at skulle præstere, forklare eller dele.

I en virkelighed, hvor alt skal dokumenteres, likes og vises frem, bliver det en eksklusiv værdi at holde noget tilbage. At vælge ikke at dele alt og ikke at være tilgængelig hele tiden, bliver en form for luksus. At insistere på privatliv er ikke længere et tegn på introvert lukkethed, men et udtryk for bevidsthed. En hverdag, hvor man selv bestemmer, hvem og hvad der får adgang. Hvor det er tilladt at være alene, og hvor det faktisk er en gave at kunne holde noget helt for sig selv.

Hvorfor udvælger pej trend fire key colours, og hvordan passer de med sæsonens tema?

pej trend udvælger hver sæson 48 farver til trendmaterialerne ‘pej toolbox’ og ‘pej colour’. Disse farver er nøje udvalgt på baggrund af flere års farveudvikling og fremtidig retning. Ud af de 48 farver lanceres fire nøglefarver, som gør sig særligt gældende for sæsonen, til inspiration for alle, der arbejder med mode, interiør eller andre former for visuelt design.

PANTONE 11-0510 TCXAfterglow

Tænk mælk med et strejf af vanilje. Pantone Afterglow er blød, cremet og lige akkurat varm nok til at føles sanselig. Farven er rolig og tidløs, og løfter lyset i et rum uden at stjæle opmærksomheden. En delikat neutral, der føles mere som stemning end farve.

Køb farven som swatch →

PANTONE 18-1662 TCXFlame Scarlet

Den røde farve leder tankerne hen mod solrige dage ved middelhavets kyst, til strandparasoller, klinkebelagte terrasser og postkort fra et badehotel i 70’erne. Flame Scarlet er farven på sydens livsglæde, retrobadedragter og ubekymrede sommermomenter.

Køb farven som swatch →

PANTONE 13-4306 TCXIce Melt

Ice Melt er en kølig, lys blå med en næsten meditativ kvalitet. Den inviterer til at trække sig lidt tilbage – fra støj, krav og konstant aktivitet. En farve, der ikke søger opmærksomhed, men giver plads til det indre rum og det, der opstår i stilheden.

Køb farven som swatch →

PANTONE 17-6009 TCXLaurel Wreath

Laurel Wreath er en dybgrøn farve med et romantisk og nostalgisk udtryk. Den signalerer nærvær, fordybelse og en særlig omsorg for naturen og det håndlavede. Farven forbinder æstetisk sensibilitet med en emotionel ro, og skaber rum for det stille, det smukke og det sansende.

Køb farven som swatch →
The colours shown here are digital simulations of the PANTONE® Colours and may not match PANTONE-identifies standards. Consult current PANTONE Colour Publications for accurate colour. PANTONE® and other Pantone trademarks are the property of Pantone LLC in the United States and/or countries. © PANTONE LLC, 2020.

Bestil pej toolboxSS 2027 allerede nu

Du kan nu bestille pej toolbox og få et helt unikt indblik i sæsonens farver, trends og nøgleforbrugere.

Bestil
Trendkonference SS 2027

Kom et skridt foran - deltag iårets Trendkonference

Se mere

Privacy Preference Center