Louise Byg kongsholm, CEO pej gruppen

 

Her er forklaringen:

Vi har lige været igennem en brutal hundredsårsbegivenhed, og selv om vi som danskere sidder forrest i coronatoget og opfattes som verdens vaccinedukse, så har vi resten af verden, der skal med. Altså kommer vi til at leve i et samfund, der er begrænset i et eller andet omfang i lang tid. Det kan være meget konkrete restriktioner som mundbind på flyveture, men det kan også være post-corona-effekter som stigende råvarepriser, problemer med distribution, mangel på arbejdskraft og meget mere. Og så har vi også en grøn omstilling, der skal fikses.

Der er dermed ikke noget, der hedder ’smooth sailing’ i den nærmeste fremtid. Vi kan lige så godt vænne os til, at der er en snert af krise hele tiden – sundhed, arbejdsmarked, råvarer, distribution, klima. Vi kan også lige så godt vænne os til, at der skal træffes en masse beslutninger ud fra et ufuldstændigt grundlag, og at selvsamme beslutninger skal laves om dagen efter. Det lærte vi nemlig af corona: at være let på tå, træffe hurtige beslutninger og tilpasse os hele tiden.

Det kunne hedde ’agilitet’, men vi kalder det ’væredygtighed’. At man kan finde ud af at være i usikkerheden, hvile i den og finde løsninger i stedet for at sætte sig i et hjørne og vente på, at det går over. For det gør det ikke.


Vidste du, at du kan booke Louise til at holde foredrag om fremtid, strategi, tidsånd, forbrugeradfærd og trends… Læs mere her →