Privatlivet i 2025 er blevet flydende. Teknologi, AI og sociale medier opløser grænsen mellem det private og det offentlige. Intimitet bliver en social valuta, hvor fravalg af deling kan opleves som en radikal handling. Velkommen til det post-private samfund.
Hvad vil det egentlig sige at have et privatliv i 2025?
Overalt bliver vi overvåget, og hver en bevægelse bliver registreret. Vores hjem, der ellers var vores sidste bastion af privathed, er i dag gennemsyret af teknologi: Alexa og Google lytter, ringeklokker med kameraer holder øje, og selv køleskabet registrerer forbrugsvaner. ‘Smart’ betyder også, at data flyder ud, og det udfordrer hele vores forestilling om, hvad der er privat.
AI forandrer vores forestilling om identitet. Stemmer, ansigter og tekster kan genskabes uden samtykke. I en nylig dokumentar blev en afdød mand digitalt bragt til live, hvilket satte gang i debatten: Hvem ejer egentlig retten til ens stemme, eftermæle og ansigt?
Popkulturen leger allerede med idéen fra Black Mirrors sci-fi scenarier til virkelighedens deepfakes af kendisser, der florerer online.
Black Mirror
Netflix
Kendall Jenner
På sociale medier er intimitet ikke længere et fravær af eksponering, men et iscenesat valg. Face filters og AR-effekter giver os friheden til at lege med identiteten, men de gør det også sværere at skelne mellem det autentiske og det iscenesatte.
Kendall Jenners filtrerede selfies eller TikTok-trenden med ‘AI avatars’ viser, hvordan vi konstant balancerer mellem at skjule og fremhæve os selv i en form, der er lige så meget iscenesat som virkelighed.
Det post-private samfund handler derfor ikke om, at privatlivet forsvinder. Det handler om, at det bliver en ressource, noget vi kuraterer, deler selektivt og bruger som social valuta. At vælge ikke at dele kan blive en radikal handling, men i en verden, hvor likes og algoritmer belønner eksponering, er tilbagetrækning næsten umulig.
Kort sagt: Vi er trådt ind i en ny æra, hvor intimitet, identitet og anonymitet konstant redefineres. Privatlivet er ikke dødt, det er blevet flydende. Og det kommer til at få konsekvenser og muligheder for en lang række brancher, blandt andet modebranchen samt interiør- og møbelbranchen.
Mode som et værktøj
Cap_able er et italiensk designbrand, der arbejder med mode som beskyttelse mod overvågning. Deres striktrøjer er vævet med særlige mønstre, der forvirrer ansigtsgenkendelsesteknologi og gør det sværere for AI-kameraer at identificere brugeren. For det menneskelige øje ligner tøjet blot farverige, grafiske design, men digitalt fungerer det som
en slags camouflage. Det er et eksempel på, hvordan mode kan blive et værktøj til at genforhandle privatliv i det post-private samfund.
Konsekvenser for det post-private samfund
Udviklingen åbner op for nye muligheder for livsstilsbrancherne. For hvordan kommer moden til at se ud med det nye trendskifte? Og hvilke møbler og interiørprodukter kommer til at være i fokus i den kommende tid? Herunder følger nogle af de områder, som vil blive påvirket af dette trendskifte.
Design
Når hjemmet ikke længere er privat, men fyldt med mikrofoner, sensorer og kameraer, rejser det spørgsmålet: hvordan skal fremtidens bolig indrettes? Arkitekter og designere må tænke i ‘privacy by design’: Lydtæthed, analoge zoner og måske deciderede offline-rum, hvor teknologien ikke kan lytte med.
Etik og jura
AI’s evne til at genskabe stemmer, billeder og ansigter skaber en helt ny kategori af ejerskabsproblemer: Hvem ejer retten til din stemme, når den kan efterlignes? Hvem må bruge dit ansigt i en deepfake? Og hvad med dit digitale eftermæle? Vi ser allerede diskussioner om rettigheder til afdødes digitale skikkelser i film og dokumentarer, hvilket kan føre til nye love om ‘digitale personrettigheder’.
Sociale relationer
Privatliv bliver i stigende grad en luksus, som man aktivt vælger til eller fra. At sige ‘nej tak’ til eksponering kan opleves som en radikal handling, næsten et oprør. Samtidig kan manglen på grænser mellem privat og offentligt skabe stress og mistrivsel. Når du altid kan være på, er du så nogensinde helt alene?
Kultur og identitet
I popkulturen bliver intimitet og anonymitet til æstetik. Deepfake, face filters og AR-effekter udvisker forskellen mellem ægte og iscenesat. Det gør autenticitet til en performativ handling, hvor man viser sit ‘ægte jeg’ gennem en nøje kurateret handling. Det ændrer, hvordan vi forstår identitet, ikke som noget fast, men flydende og dynamisk.
Politik og magt
I et overvåget samfund kan staten eller tech-giganter bruge data til at profilere, styre og registrere. Det post-private handler derfor også om magt. Hvem kontrollerer de informationer, vi genererer, og hvad bruges de til? Her ligger en risiko for nye uligheder mellem dem, der kan købe sig til privatliv (for eksempel dyre analoge retreats), og dem, der ikke kan.
