Problemstilling
I forbindelse med den nødvendige beslutning om aflysning af Formland Spring 2021, havde Formland brug for et hurtigt og stærkt bindeled til at danne bro mellem Formland, udstillere og besøgende. Der skulle skabes et informations- og inspirationsunivers, som også kunne inspirere og informere udstillere og besøgende i tiden frem mod messerne, som afholdes fysisk i hhv. august og februar.
Udvikling
pej gruppen har i et samarbejde mellem vores branchemedie 365DESIGN og Formland udarbejdet et informations- og inspirationsunivers for alle med en faglig interesse i design-, møbel- og interiørbranchen – særligt besøgende og udstillere på Formland-messen. pej gruppen stod for produktion af artikler, grafisk opsætning, vedligehold af website, markedsføring og deling af indhold på 365DESIGNs forskellige online platforme. Alt sammen på baggrund af en sparring mellem Formland og teamet bag 365DESIGN. Den fælles forståelse for det behov der skulle løses, muliggjorde en meget hurtig igangsætning og allerede få uger efter idéen opstod kunne vi gå i luften, mens der løbende blev skabt nyt indhold.
Vi gi’r en kop kaffe (eller te)..
Kig forbi, og få en snak med Bente og Line.
Send os en mail på [email protected] eller ring på 9711 8900.
Resultatet
Resultatet er et informations- og inspirationsunivers for alle med en faglige interesse i design-, møbel- og interiørbranchen. Oplev universet her.
Universet blev udviklet i foråret 2021 og er siden da blevet videreudviklet og gentaget ved hver efterfølgende messe. Formlands eksisterende grafiske udtryk og farver dannede baggrund for universet, som løbende blev opdateret med nye artikler, interviews, trendupdates, udstillerportrætter mm. Der blev linket fra platformen til Formlands eget website og omvendt, hvilket resulterede i, at Formland kunne bibeholde trafik og opmærksomhed for såvel udstillere som besøgende, som var formålet.
Om projektet
“Vores i forvejen tætte samarbejde med pej gruppen gjorde, at dialogen altid forløb nemt og effektivt, hvilket var af stor betydning for os ressourcemæssigt. Samtidig gjorde pej gruppens indsigt i branchen og vores udstillere, at vi nærmest ikke skulle tage stilling til det redaktionelle og faglige indhold, som altid blev produceret professionelt.” - Flemming Andersen, MCH & Formland.
Kig forbi til en kop!
Vi fortæller altid gerne mere om muligheden for at hjælpe dig med at komme ud over rampen med dit budskab. Kontakt os på tlf. 97 11 89 00 eller [email protected]